Mad
19. marts 2007

Krebinetter med ovnkartofler og stuvet broccoli

KREBINETTER med ovnkartofler og stuvet broccoli2 voksne og 2 børnOvnkartofler800 gram små kartofler1 stor håndfuld persille1 spsk olie2 fed
Af: Ulla Nielsen

KREBINETTER med ovnkartofler og stuvet broccoli

2 voksne og 2 børn

Ovnkartofler
800 gram små kartofler
1 stor håndfuld persille
1 spsk olie
2 fed hvidløg

Stuvet broccoli
400 gram broccoli
½ tsk salt
2 spsk smør
3 spsk hvedemel
4 dl letmælk
1 dl kogevand fra broccolien
salt og peber

Krebinetter
400 gram hakket svinekød
ca. 1 dl. hvedemel
salt og peber
1 spsk smør
1 spsk olie

Sådan gør du

Ovnkartofler
Tænd ovnen på 225 grader
Skyl og skrub kartoflerne grundigt. Tør dem lidt med et rent viskestykke eller køkkenrulle.
Skyl og tør persillen. Kom persilleni en kop eller et glas, og klip med en saks ned i persillen, til den er fintklippet.
Kom kartoflerne i en plastpose.
Tilsæt olie, persille og presset hvidløg. Ryst posen godt.
Kom bagepapir i et ildfast fad, og hæld posens indhold u på bagepapiret, så kartoflerne ligger i et lag. Sæt fadet i ovnen i ca. 25 minutter, eller til kartoflerne er gyldne og møre.

Stuvet broccoli
Skyl broccolien. Skær stokken af, og gem den til senere. Skær broccolihovedet i små buketter. Kog broccolien i letsaltet vand i ca. fem minutter, til broccolien netop er mør, men stadig har bid. Hæld broccolien i et dørslag eller sigte. Gem kogevandet.
Smelt smør i en gryde, og rør hvidemelet i. Tilsæt mælken og kogevandet lidt ad gangen under kraftig piskning.
Lad sovsen koge i ca. fem minutter. Spæd op med mere kogevand, hvis den er for tyk.
Smag til med salt og peber.
Kort før servering vendes den kogte broccoli i sovsen, som hurtigt varmes igennem.

Krebinetter
Form kødet til otte små, runde bøffer. Hak dem let i overfladen på hver side.
Hæld melet i en dyb tallerken, bland lidt salt og peber i.
Umiddelbart før stegning vendes bøfferne rundt i melet, så alle sider bliver dækket.
Opvarm fedtstoffet på en stor pande, til smørret er gyldent
Læg krebinetterne på panden.
Steg dem ca. et minut på hver side ved høj varme. Skru ned for varmen, og steg bøfferne ca. fem minutter på hver side, til de er gennemstegte.

Prøv også nogle de andre opskrifter herinde:
Lun leverpostej
Kyllingefrikasse

Læs også