Mad
24. november 2016

Jule-frikadeller med quinoa-bønne-salat

Med en stor portion sprødstegte frikadeller er der også lidt til dagen efter. Her får du opskriften på jule-frikadeller med quinoa-bønne-salat
Af: Marie Melchior
frikadeller

Foto: Betina Hastoft

Jule-frikadeller med quinoa-bønne-salat

Tid: 45 minutter Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE 1 kg hakket kalv og flæsk 1 spsk. salt 2 løg friskkværnet peber 2 æg 2 dl hvedemel 3 dl mælk 1 tsk. hele korianderfrø 1 fed hvidløg 1 æble 50 g hasselnødder olie til stegning QUINOA-BØNNE-SALAT 250 g rød quinoa 400 g grønne bønner 1 appelsin 1 rødløg 50 g rosiner SALATDRESSING ½ dl olivenolie saft af 1 citron salt og friskkværnet peber PRØV OGSÅ: Frikadeller med couscous og myntecreme

Opskrift - sådan laver du jule-frikadeller med quinoa-bønne-salat

1. Rør hakket kalv og flæsk med salt. Pil og riv løgene på et rivejern. Rør løg og peber i farsen. Rør æg i, 1 ad gangen. Rør farsen lind med mel og mælk. Lad den trække tildækket i 10-15 minutter i køleskabet. Knus korianderfrø. Pil og pres hvidløg. Skyl æblet, fjern kernehuset, og skær det i små tern. Hak nødderne groft. Rør farsen godt sammen med koriander, hvidløg, æble og nødder. Form farsen til frikadeller, og steg dem gyldne i olie på en pande i 5-6 minutter på hver side. 2. QUINOA-BØNNE-SALAT: Skyl quinoa i koldt vand, og kog den mør i letsaltet vand i 10-12 minutter. Nip og skyl bønnerne. Lad dem koge sammen med quinoaen i de sidste 4 minutter af quinoaens kogetid. Hæld vandet fra, og hæld quinoa og bønner i en skål. Skræl appelsinen, og skær den i fileter. Pil og hak rødløg fint. Vend appelsin, rødløg og rosiner sammen med quinoa og bønner. 3. SALATDRESSING: Rør olie sammen med citronsaft, salt og peber. Vend dressingen i bønnesalaten, og servér salat til julefrikadeller.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Risotto med lilla gulerødder, spinat og ristede svampe - Få opskriften her

Onsdag: Stegt svinekam med sveske-abrikos-fyld og bagte kartofler - Få opskriften her

Torsdag: Laks med tomat, stjerneanis og bagte rodfrugter - Få opskriften her

Fredag: Krydret andebryst, grønne linser med rødbeder og spinatsalat - Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også