Mad
9. februar 2017

Hvid brownie med grøn skovsyrefrosting

En brownie bagt med hvid chokolade kaldes en blondie. Stik den ud i små cirkler, og pynt med fine toppe af syrlig skovsyrefrosting. Her får du opskriften på en hvid brownie med grøn skovsyrefrosting
Af: Maja Ambeck Vase
hvid brownie

Foto: Columbus Leth

Hvid brownie med grøn skovsyrefrosting

Tid: 30 minutter. Bagetid: 40 minutter. Køletid: Natten over Antal: 10-12 stk. DET SKAL DU BRUGE 135 g hvid chokolade 135 g smør 2 æg 75 g sukker 1 nip salt 65 g hvedemel 1 springform, ca. 18 cm i diameter 1 rund kageudstikker, 3 cm i diameter
SKOVSYREFROSTING 20-30 grønne skovsyreblade 1 spsk. sukker 125 g flormelis 35 g blødt smør 1-2 spsk. citronsaft 1 sprøjtepose med stjernetylle PRØV OGSÅ: Claus Meyers lækre brownie

Opskrift - sådan laver du hvid brownie med grøn skovsyrefrosting

1. Tænd ovnen på 160°. Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad. Pisk æg, sukker og salt sammen i en skål, og vend chokoladeblandingen i. Vend melet i. Fordel dejen i en springform beklædt med bagepapir, og bag kagen i ovnen i 35-40 minutter. Lad kagen køle af, og sæt den i køleskabet natten over. Stik kagen ud i små cirkler ud med en kageudstikker. 2. SKOVSYREFROSTING: Stød skovsyreblade og sukker i en morter. Pisk skovsyresukker, flormelis, smør og citronsaft sammen i en skål – først ved lav hastighed, dernæst ved høj, indtil frostingen er let og luftig. Fyld frostingen i en sprøjtepose, gerne med stor mangetakket stjernetylle, og sprøjt toppe ud på de små runde kagestykker. PRØV OGSÅ: Cheesecake med hvid chokolade og lakrids
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også