Mad
14. marts 2019

Vegetarisk stroganoff med kartoffelmos

Skift det traditionelle oksekød ud med svampe og få en smagfuld vegetarisk gryderet. Her får du opskriften på vegetarisk stroganoff med kartoffelmos
Af: Emma Martiny
Vegetarisk stroganoff med kartoffelmos på lilla tallerkener

Foto: Winnie Methmann

Skift det traditionelle oksekød ud med svampe og få en smagfuld vegetarisk gryderet. Her får du opskriften på vegetarisk stroganoff med kartoffelmos
30 min4 personer
Tid i alt 55 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 250 g champignoner
  • 250 g portobellosvampe
  • 100 g kejserhatte
  • 1 spsk. smør til stegning
  • 3 løg
  • 4 spsk. sød paprika
  • ½ tsk. røget paprika
  • 3 spsk. hvedemel
  • 1 tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • 70 g koncentreret tomatpuré
  • 3 dl piskefløde
  • 3 dl grøntsagsbouillon
  • 3 laurbærblade

KARTOFFELMOS

  • 1 kg kartofler
  • 25 g smør
  • ½ dl piskefløde
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • bredbladet persille
Annonce

Opskrift - sådan laver du vegetarisk stroganoff med kartoffelmos

  1. Rens alle svampene, og skær dem i grove skiver. Steg dem i smør i en tykbundet gryde, til de bliver flot gyldne.
  2. Pil løg, skær dem i tynde både, og lad dem stege med i gryden, til de bliver klare. Tilsæt paprika, mel, salt og peber, og vend godt rundt.
  3. Hæld tomatpuré, fløde, bouillon og laurbærblade i gryden.
  4. Læg låg på, og lad retten simre i 30 minutter. Smag til med salt og peber.

Kartoffelmos

  1. Skræl kartoflerne, og skær dem i tern. Kog dem møre i en gryde med usaltet vand.
  2. Hæld vandet fra kartoflerne. Tilsæt smør og fløde, og rør med et piskeris eller en kartoffelmoser, til kartoffelmosen er ensartet.
  3. Smag til med salt og peber.

Servering

  1. Skyl og hak persille. Servér stroganoff med kartoffelmos, og pynt med persille.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.