unghanebryst
Hovedretter

Unghanebryst med asparges og radiser

Opskriften er en del af en komplet gæstemiddag med smag af sommer. Her får du opskriften på hovedretten og en praktisk indkøbsliste

Unghanebryst med asparges og radiser

 

DET SKAL DU BRUGE

4 unghanebryster med skind
olie til stegning
salt og peber

ENDVIDERE
1 stort bundt hvide asparges (500 g)
80 g spegeskinke i tynde skiver
lidt olie til stegning
1 bundt radiser
2 spsk. vand
1 spsk. smør
salt
hakket purløg

TILBEHØR
1 kg kogte nye kartofler
lidt dild

 

Opskrift - sådan laver du unghanebryst med asparges og radiser

1. Steg unghanebysterne med skindsiden nedad i olie på en varm pande. Vend dem, når de er sprøde og gyldne, og steg dem på kødsiden ved middelvarme, til de er gennemstegte. Krydr med salt og peber.

2. Knæk imens den nederste, træede del af aspargesene, og skræl dem. Flæk dem eventuelt, hvis de er meget tykke. Damp dem i 1 minut, og skyl dem i koldt vand. Dup dem tørre med køkkenrulle, del dem i 4 bundter, og vikl et stykke skinke om hvert bundt asparges. Steg dem i lidt olie på en middelvarm pande, til skinken er sprød.

3. Rens radiserne, og damp dem i lidt vand tilsat smør og salt i et minut eller to.

4. Servér unghanebryst med asparges, radiser, et ordentligt drys purløg og nye kartofler vendt med hakket dild.
 

Vinforslag: Vosne Romanee, Cote de Nuits, Bouchard Aine et Fils, Bourgogne (kan serveres let kølig).
 

Forret:
Blomkålsrisotto med rødtunge
Dessert:
Rabarbertrifli

INDKØBSLISTE TIL GÆSTEMENUEN

FRUGT OG GRØNT:
600 g rabarber (evt. fra frost)
3 økologiske citroner
1 bundt dild
1 bundt purløg
salat
1 blomkål
1 bundt radiser
1 stort bundt hvide asparges (500 g)
1 kg nye kartofler

KOLONIALVARER:
groft brød
1 stang vanilje
mandler
mørk chokolade

KØL OG FRYS:
mascarpone (400 g)
piskefløde
80 g spegeskinke i tynde skiver
hønsefond
4 unghanebryster med skind

TJEK DESUDEN AT DU HAR:
stegeolie
salt og peber
rørsukker
flormelis
stødt kardemomme
1 løg
2 fed hvidløg
risottoris
hvidvin
parmesan
smør

KØB HOS FISKEHANDLEREN LØRDAG:
2 flåede rødtunger i filet
100 g renset stenbiderrogn

 

 

 

Læs mere om: