Hovedretter

Undgå madspild: Sådan forvandler du skrald til sund mad

Spis dig sund og mæt i stok, skrog og skræl. Meget af det, vi kalder skrald – også gammelt brød – kan sagtens spises. Det er ovenikøbet sundt, Læs med og få tips til, hvordan du slipper fantasien løs og forvandler skrald til sund mad

Kampen mod madspild kan sagtens tages et skridt videre end til madresterne. Mange af os betragter f.eks. æble- og pæreskrog, kartoffelskræller, broccolistokke og gulerodstoppe som skrald, og det er en skam. For disse dele af råvarerne er både superlækre og fyldt med smag, hvis de vel at mærke tilberedes på den rigtige måde, og så er det ovenikøbet sundt, fordi de er sprængfyldt med vigtige vitaminer, mættende fibre og andre sunde stoffer, der gavner og understøtter din krop og sundhed. På nogle frugter og grøntsager, f.eks. æbler, pærer, blommer, vindruer og kartofler finder du faktisk de allersundeste næringsstoffer i og lige under skrællen. Og i citrusfrugter som appelsiner og citroner er de hvide hinder lige under skrællen mere sundt end selve frugtkødet. Stokken og de grove blade på f.eks. broccoli og blomkål samt toppen af porrer er også fyldt med vitaminer og fibre og kan sagtens spises, hvis det er tilberedt korrekt.
 
 
Når du udnytter og spiser de dele af råvarerne, som du ellers ville opfatte som ubrugeligt affald, undgår du altså ikke blot, at sund og brugbar mad går til spilde, og bidrager til at gøre en forskel for miljøet. Du gør også noget godt for din sundhed.
 

SÅDAN UDNYTTER DU DINE MADRESTER

 
Grøntsagsstokke og blade
De hårde og til tider barkede stokke og grove blade på f.eks. broccoli, blomkål og andre kålsorter er fyldt med smag, vitaminer og sunde fibre. Tilsæt f.eks. finthakkede porretoppe, broccolistokke og blomkålsblade til en klar suppe, eller kog det hele sammen med krydderier og fløde, og blend grøntsagerne til en lækker, cremet suppe eller pastasovs. Stokkene kan også koges og blendes til lækker grøntsagsmos eller laves til pesto tilsat hvidløg og friske krydderurter.
 
Grøntsagsskræller
Du har sikkert hørt, at vitaminerne sidder i skrællen, og på bl.a. kartofler er skrællen en god kilde til bl.a. C- og B-vitaminer, calcium og kostfibre. Skrub skrællen grundigt og lav lækre sprøde chips af skrællerne fra både kartofler, rodfrugter og gulerødder. Det sundere alternativ til almindelige kartoffelchips smager supergodt som snacks, tilbehør til kød- og fiskeretter eller som sprødt drys på suppen eller salaten.
Bonusinfo: Vask altid frugt og grønt!
Økologisk frugt og grønt er dyrket uden – eller med meget få – sprøjtemidler og indeholder derfor sjældent rester af pesticider. Vælger du konventionelt dyrket frugt og grønt, så vælg de danske. Her finder du nemlig generelt lavere mængder af pesticidrester i forhold til udenlandske. Ifølge Fødevarestyrelsen bør du dog altid vaske frugt og grønt grundigt, inden du sætter tænderne i.
 
 
Grøntsagstoppen
Den grønne top på grøntsager som f.eks. gulerødder, rødbeder, radiser, fennikel og bladselleri indeholder masser af vitaminer og smag. Du kan f.eks. bruge toppene i supper, saucer eller i frikadellefarsen. Eller som grønt drys i stedet for purløg og persille på smørrebrød eller i salatskålen. Toppene kan 
også snittes fint og bruges – evt. sammen med forskellige friske krydderurter – i dips og dressinger eller i hjemmelavet pesto eller krydderurtesmør.
Appelsin- og citronskræller
Skaller fra appelsin, citron eller andre citrusfrugter har et stort indhold af æteriske olier, og den svampede inderskal indeholder pektin – et sukkerstof, der har god fibereffekt. Desuden er de rige på vigtige vitaminer, herunder C-vitamin samt calcium og antioxidanter. Skallerne kan du bl.a. sylte og bruge i desserter, kager eller boller. Er du typen, der laver hjemmelavet marmelade, kan du også anvende skallerne her. Eller prøv at booste smagen og vitaminindholdet i din smoothie ved at tilsætte lidt appelsin- eller citronskal. Husk dog at bruge økologiske citrusfrugter, så du undgår rester af sprøjtemidler.
 
Grøntsagspulpen
Når frugt og grøntsager presses til juice, ender skaller, skræller og frugtkød som regel i skraldespanden. Men pulpen fra juiceren kan faktisk give masser af smag og ekstra vitaminer til mange ting. Laver du f.eks. en tyk, cremet suppe, kan du blende pulpen med. Pulpen kan også blandes i kødsauce, lasagne, i farsen til frikadeller, kødboller eller laves til grønne deller tilsat kikærter, linser eller quinoafrø. Hjemmebagt rugbrød får ekstra fugt, hvis du blander resterne fra juiceren i dejen, ligesom du kan komme grøntsagspulp i dejen, hvis du laver hjemmelavet knækbrød, muffins, pandekager eller pizzasnegle.
 
Brødrester
Tørt franskbrød eller rugbrøds-ender havner oftest i skraldespanden, men der er masser af muligheder for at anvende brødresterne. Rugbrød og andet groft brød er rigt på sunde fibre og fuldkorn, der giver god mæthed og fremmer fordøjelsen. Samtidig indeholder det en lang række vitaminer og mineraler, herunder B-vitamin, kalium og fosfor. Du kan f.eks. bruge rugbrødsresterne blandet med ristede mandler, havregryn og honning som morgendrys på yoghurt eller skyr, til rugbrødschips eller øllebrød. Hvidt brød kan anvendes som bruschetta med pesto, til at panere i og som croutoner i salater og suppe. Både rugbrød og hvidt brød kan også opblødes og bruges som fyld i det næste brød, du bager.
 
Frugtskrog
Både æbler og pærer er sundt, velsmagende og fyldt med energi i form af store mængder antioxidanter, vitaminer, mineraler og fibre, der holder tarmsystemet sundt. Vi skræller ofte frugten eller smider kernehuset ud, når vi har spist æblet eller pæren, men faktisk kan hele frugten sagtens trylles om til lækre og velsmagende mad. F.eks. kan du nemt og hurtigt lave hjemmelavet eddike, most eller chutney af både skrog og skræller.
Bonusinfo: Æbleskroget udgør mindst 5-10 procent af et æble. Det betyder, at vi kan reducere madspildet med minimum 5-10 mio. kilo om året bare på æbler …
 
 
Løgskaller
Rødløg, zittauerløg (almindelige løg), salatløg, perleløg eller hvidløg. Der findes rigtig mange typer løg, og normalt anvender man kun de inderste bløde lag og smider de yderste, tørre skaller væk. Men der gemmer sig masser af antioxidanter, fibre og andre sunde stoffer i det yderste lag, så jo flere lag du skræller af, des mere sundhed fjerner du faktisk fra løget. Både de tørre skaller og endestykkerne fra løget kan bruges til bl.a. supper og saucer. Og hvis du rister de tørre skaller fra løg eller hvidløg i ovnen og overhælder dem med en god olivenolie, får du en lækker og sund løgolie. Skallerne kan også overhældes med kogende vand og sødes med lidt honning til en varmende løg-te. 
 
Kom lidt bananskræl i din smoothie
Indrømmet – det lyder som noget for de virkelig hardcore, men den er god nok. Bananskræl indeholder bl.a. magnesium, kalk, A- og B-vitaminer og stoffet serotonin, der er godt for humøret, og stoffet lutein, der menes at beskytte øjnene. Husk at gå efter økologiske bananer, så du slipper for pesticider i din smoothie!
 
Spild af mad
Mad og ressourcespild er et emne, som får større og større bevågenhed, og mange af os ved godt, vi smider for mange madrester ud. Alene i Danmark smides hvert år ca. 700.000 ton mad ud, som kunne have været spist, og det er primært grøntsager, kødprodukter og brød, der fylder mest i affaldsspanden. Faktisk sker det største madspild i de private husholdninger – ca. 20 % af de madvarer, vi køber, ender i skraldespanden, og i f.eks. en familie på 2-3 personer smides der hvert år omkring 65 kilo mad ud pr. person. Men ud over at madspild er – ja, spild af mad – så er det også dårligt for pengepungen og skader desuden både miljøet og klimaet. Et sted mellem 30 og 40 % af al den mad, som produceres, ender aldrig i maven, men går til spilde, og ca. en tredjedel af verdens CO2-udledning skyldes produktion af fødevarer.
 
 
Hvad ender oftest i skraldespanden?
Det største madspild sker i de private husholdninger, nemlig 35 %. Ca. 205 af de madvarer, vi køber til privat forbrug, havner i skraldespanden. Omkring en tredjedel af alle de indkøbte madvarer bliver aldrig spist. Heraf er ca. to tredjedele af spildet spiseligt og derfor muligt at undgå, mens en tredjedel er uundgåeligt.
 
Alt i alt løber det samlede danske madspild op i ca. 715.000 ton årligt. Heraf udgør:
Frugt & grønt 41 %
Kød & kødprodukter 24 %
Brød & kager 20 %
Tørrede fødevarer (f.eks. mel, gryn, pasta og te) 10 %
Mejeriprodukter 5 %
 
Kilder: Miljøstyrelsen, rapporten ”Food waste prevention in Denmark – Identification of hotspots and potentials with Life Cycle Assessment” – tal fra 2017, bogen ”Skræl er ikke skrald” af Michael Folman Jensen, Fødevarestyrelsen, 
Stopspildafmad.dk, Altomkost.dk
 
Læs mere om: