Hovedretter

Tacos de luxe

Ugens fredagsopskrift er tacos de luxe. Få opskriften her

Tacos de luxe til 2 personer (25 min)

Se det her er luksusmad lige for mig. Østers med god samvittighed og bløde, lækre tacos.

INGREDIENSER
2 dl kærnemælk
10 dryp tabasco
1 dl majsmel
1 dl hvedemel
2 tsk. salt
1 tsk. hvidløgssalt
10-12 østers
rigeligt olie til stegning
flagesalt
 

ENDVIDERE
½ blomkål, groftrevet
2 gulerødder i tynde strimler
1 rødløg i både
1 håndfuld koriander
saft af 2 limefrugter
lidt hakket grøn chili
4 grove tortillaer
cremefraiche el. tyk yoghurt

Opskrift - sådan laver du tacos de luxe

1. Pisk kærnemælk, tabasco, majsmel og hvedemel sammen med salt og hvidløgssalt.

2. Åbn østersene, og løsn dem fra skallen. Hæld østersvandet i din dej. Vend østersene i mel, dej, mel og dej, og steg dem i en stor gryde med masser af varm olie. Det skal boble omkring dem, når de kommer i. Lad dem stege gyldne og sprøde i ca. 1-1½ minut. Tag dem op, og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Drys med lidt flagesalt.

3. Vend blomkål med gulerødder, løg og koriander, og vend grøntsagerne med lime og chili. Smag til med salt.

4. Fyld grønt og østers i lune tortillaer, og servér straks med cremefraiche eller yoghurt til.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

MANDAG: Salat med tuncreme og radiser - Få opskriften her

TIRSDAG: Torsk med sennepssauce og rødbedesalat - Få opskriften her

ONSDAG: Fiskeburger af mørksej med tatarsauce - Få opskriften her

TORSDAG: Pasta med muslinger, tomat, hvidvin og basilikum - Få opskriften her