Snack med fetacreme
Mad

SPRØD SNACK MED FETACREME

11. februar 2022
AF CAMILLA ZARAH LAWES
FOTO: COLUMBUS LETH.
En lille knasende snack, der kan gøres klar på bagepladen og bages i en varm ovn, lige før den skal bruges.

Butterdejssnack

  • 3 små plader butterdej
  • 1 let sammenpisket æg
  • 1 spsk. jomfru i det grønne
  • havsalt

Fetacreme

  • 50 g græsk yoghurt
  • 50 g valnøddekerner, let ristede
  • 100 g feta
  • ½ finthakket chili
  • 4 stilke frisk koriander, hakket
  • 3 spsk. olivenolie
  • havsalt og friskkværnet peber

Pynt

  • frisk koriander

Sådan laver du en butterdejssnack med fetacreme

  1. Blend yoghurten med valnødder og feta.
  2. Tag det ud af blenderskålen, og rør koriander og chili i, sammen med olivenolie, til en lind masse. Krydr med salt og peber.
  3. Skær butterdejen i aflange, 1 x 6 cm store stænger, og pensl med æg på begge sider. Drys med jomfru i det grønne; sno stængerne let, og bag dem i en 220° varm ovn i 5-7 minutter.
  4. Servér de knasende stænger med fetacremen.

Læs også