frikadeller
Hovedretter

Spicy frikadeller og rødbedesalat

Spicy frikadeller der bider lidt på tungen. Mens de små frikadeller steger i ovnen, kan du tilberede bulguren og den friske salat. Få opskriften på spicy frikadeller og rødbedesalat her

Spicy frikadeller og rødbedesalat til 4 personer

Tid: 30 minutter. Ovntid: 15 minutter

DET SKAL DU BRUGE TIL SPICY FRIKADELLER
600 g hakket flæsk og kalv
1 spsk. salt
1 æg
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt allehånde
1 tsk. tørrede chiliflager
2 spsk. rasp
 
BULGURSALAT
250 g bulgur
saft af 1 appelsin
3 spsk. olivenolie
 
RØDBEDESALAT MED MYNTE
250 g rødbeder
250 g rødkål
2 æbler
1 bundt mynte
1 bundt bredbladet persille
100 g valnødder
 
CREMEFRAICHEDRESSING
1 dl cremefraiche 9 %
2 spsk. god mayonnaise
1 spsk. dijonsennep
salt og friskkværnet peber
 
PRØV OGSÅ: Italienske frikadeller med grøntsagsspaghetti
 

Opskrift - sådan laver du spicy frikadeller og rødbedesalat 

 
1. Frikadeller: Rør kød, salt og æg sammen. Rør krydderier og rasp i. Form farsen til små frikadeller. Smør en bradepande med olie, læg frikadellerne i, og dryp med resten af olien. Steg dem i ovnen ved 200° i ca. 15 minutter.
 
2. Bulgursalat: Kog bulgur efter pakkens anvisning. Hæld vandet fra. Bland bulguren med appelsinsaft og olie.
 
3. Rødbedesalat med mynte: Skræl rødbeder, og skær i tynde stave. Snit rødkål fint. Skyl æblerne, og skær i tynde stave. Hak mynte og persille, og vend vend alle ingredienser til rødbedesalaten sammen.
 
4. Cremefraichedressing: Rør ingredienserne sammen, og fordel dressingen over rødbedesalaten.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag:  Janssons fristelser med rødkålssalat - Få opskriften her

Tirsdag: Citronbagt torsk med kartoffelmos og bønnesalat - Få opskriften her

Onsdag: Quiche lorraine med avocadosalat - Få opskriften her

Fredag: Ovnstegt ingefærkylling med bagte rodfrugter - Få opskriften her