Spaghetti med portobellosvampe og soltørrede tomater
Hovedretter

Spaghetti med portobellosvampe og soltørrede tomater

Der er masser af umami i denne pastaret, der får smag fra både tomater og svampe. Her får du opskriften på spaghetti med portobellosvampe og soltørrede tomater

Forberedelsestid: 20 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

500 g spaghetti
500 g portobellosvampe
2 spsk. olivenolie til stegning
2 fed hvidløg
1 glas soltørrede tomater i olie
2½ dl piskefløde
50 g parmesan
½ citron
salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

25 g parmesan
1 håndfuld frisk basilikum

Opskrift- sådan laver du spaghetti med portobellosvampe og soltørrede tomater 

 
1. Kog spaghettien i saltet vand efter anvisningen på pakken. Rens svampene, og skær dem i skiver. Steg dem i olivenolie på en stegepande med høje kanter. Pil og pres hvidløg. Lad de soltørrede tomater dryppe af i en sigte, og skær dem i skiver. Steg svampene, indtil de bliver gyldne, og tilsæt herefter hvidløg og soltørrede tomater. Lad det stege et par minutter, og hæld så fløde på panden. Riv parmesan, vend det i saucen, og smag til med friskpresset citronsaft, salt og peber. Vend spaghettien i saucen. Tilsæt evt. lidt kogevand, hvis saucen er for tyk.
 
2. SERVERING: Servér spaghettiretten med friskrevet parmesan og plukket basilikum.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Laks i cremet spinatsauce – Få opskriften her

Tirsdag: Shakshuka med hummus – Få opskriften her

Onsdag: Pestofyldte kyllinger med søde kartoffelfritter – Få opskriften her

Fredag: Enebærgryde med bagt kartoffelmos og hasselnødder – Få opskriften her