Skipperlabskovs med lam og lynsyltet rødbede
Hovedretter

Skipperlabskovs med lam og lynsyltet rødbede

En omgang vaskeægte mormormad, der helt sikkert vil hitte hos alle generationer. Her får du opskriften på skipperlabskovs med lam og lynsyltet rødbede

Forberedelsestid: 30 min
Tilberedelsestid: 1 t
Tid i alt: 1 t og 30 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

600 g skært lammekød
2 løg
2 spsk. smør til stegning
1 kg melede kartofler (f.eks. bagekartofler)
7 dl hønsebouillon
3 laurbærblade
1 tsk. hele peberkorn
1 tsk. salt

LYNSYLTET RØDBEDE

1 rødbede
1 rødløg
2 dl æblecidereddike
1 spsk. honning
1 tsk. hele peberkorn
2 laurbærblade

TIL SERVERING

grov sennep
1 håndfuld purløg

Opskrift - sådan laver du skipperlabskovs med lam og lynsyltet rødbede 

 

1. LYNSYLTET RØDBEDE: Skræl rødbeden, og skær den i papirtynde skiver, gerne med et mandolinjern. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Kog rødbede og rødløg op i en gryde sammen med de øvrige ingredienser under omrøring, til honningen smelter, og lagen akkurat har nået kogepunktet. Tag straks gryden af varmen, og hæld indholdet på et skoldet syltetøjsglas. Lad det køle af.
 
1. Pil løgene, og skær dem i skiver. Steg løg og lammekød i smør i en gryde. Skræl kartoflerne, og skær dem i tern. Lad kartoflerne stege med i gryden. Hæld bouillon på, og tilsæt laurbærblade, peberkorn og salt. Bring gryden i kog, og sæt låg på. Lad gryden simre i 1 time, til kartoflerne er udkogte. Rør godt rundt, så kartoflerne bliver til en grov mos, og smag til.
 
3. SERVERING: Servér skipperlabskovs med sennep, purløg og lynsyltet rødbede.
 
TIP: Opskriften kan sagtens laves med oksekød, hvis du ikke er til lam.