Satay-kyllingespyd med ris og mangosalat
Mad

Satay-kyllingespyd med ris og mangosalat

26. marts 2020
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Satay er en skøn thailandsk marinade med ingefær, hvidløg og karry, der giver masser af smag til kyllingekød. Her får du opskriften på satay-kyllingespyd med ris og mangosalat
12 min4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g kyllingeinderfilet
  • 4 spsk. kokosmælk
  • 2 spsk. smagsneutral olie
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 3 cm frisk ingefær
  • 3 fed hvidløg
  • 2 spsk. karry
  • 8 stk. bambusspyd

Mangosalat:

  • 1 mango
  • 1 stort rødløg
  • ½ frisk rød chili
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 dl risvinseddike
  • 1 tsk. salt

Peanutbuttersauce:

  • 2 dl kokosmælk
  • 4 spsk. peanutbutter
  • 2 tsk. rød karrypasta
  • ½ limefrugt
  • 1½ spsk. fiskesauce
  • Tilbehør: 4 dl jasminris

Opskrift - sådan laver du satay-kyllingespyd med mangosalat og ris

Læg kyllingefileterne i en skål. Rør kokosmælk, olie, fiskesauce, fintrevet ingefær, presset hvidløg og karry sammen til en marinade.Vend kyllingekødet i marinaden, og lad det marinere på køl i mindst 30 minutter – dog gerne op til 24 timer. Mangosalat: Skræl mangoen, og skær kødet i tynde skiver. Pil og hak rødløget fint. Rens og hak chilien helt fint. Hak koriander groft. Vend mango, rødløg, chili, koriander, eddike og salt sammen i en skål. Sæt salaten i køleskabet indtil servering. Tilbehør: Kog risene efter anvisningen på pakken. Tænd ovnen på 250°. Sæt kyllingekødet på spyd, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg spyddene i ovnen i 12 minutter, til de er gyldne og gennemstegte. Peanutbuttersauce: Bland kokosmælk, peanutbutter, karrypasta, limesaft og fiskesauce i en lille gryde, og bring saucen i kog under omrøring. Tag saucen af blusset, så snart den koger. Smag til, og servér til kyllingespyd, mangosalat og ris.

Få indkøbslisten til hele ugen her UGENS ANDRE OPSKRIFTER

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også