Hovedretter

Ristede havtaskekæber med lynsyltede tomater

Ugens tirsdagsopskrift er ristede havtaskekæber med lynsyltede tomater. Få opskriften her

Super-luksus med havtaskekæber. Jeg fandt dem rent faktisk i mit supermarked, selv om jeg sværger til min fiskehandler. Er du ikke så heldig, kan retten laves med lys fisk.

Ristede havtaskekæber med lynsyltede tomater til 2 personer (35 min)

INGREDIENSER

1 dl æbleeddike
½ dl sukker
1 spsk. hel sort peber
1 spsk. fennikelfrø
300 g små tomater,
gerne på stilk

KÆBER
4 havtaskekæber
lidt olie til stegning
salt

TILBEHØR
blandet salat
kogte kartofler

1. Kom eddike, sukker, peber og fennikelfrø i en dyb pande, og lad det simre, til sukkeret er smeltet. Kom tomater ved, og lad dem boble med stille og roligt i 6-8 minutter. Tomaterne må gerne sprække.
2. Fjern den mørke hinde på kæberne, og kassér den. Steg kæberne i lidt olie på en varm pande på begge sider, til de er gyldne og akkurat gennemtilberedte. Krydr med salt.
3. Servér kæberne med lune, syltede tomater, lidt af lagen, kogte kartofler og en stor salat.

TIP: Du kan lave ekstra tomater, hvis du har lyst. De er skønne i en salat, en dag du har travlt. De holder sig i et par dage i køleskab.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

MANDAG: Kyllingebryst med grov sennepssauce - få opskriften her

ONSDAG: Majspandekager med guacamole og gris - få opskriften her

TORSDAG: Græskar-kikærte-curry - få opskriften her

FREDAG: Kalveruller med citron og oregano - få opskriften her