torsk
Mad

Ovndampet torsk og appelsinmarineret grønkål med hasselnødder

29. december 2016
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Torskekødet har godt af nænsom tilberedning i ovnen, så det bevarer sin delikate smag og struktur. Her får du opskriften på ovndampet torsk og appelsinmarineret grønkål med hasselnødder

Ovndampet torsk og appelsinmarineret grønkål med hasselnødder

Tid: 30 minutter. Ovntid: 25 minutter Antal personer: 4
DET SKAL DU BRUGE 600 g torskefilet med skind 2 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber ½ dl vand APPELSINMARINERET GRØNKÅL MED HASSELNØDDER 250 g frisk grønkål 100 g afskallede hasselnødder skal og saft af 1 usprøjtet appelsin ½ dl vand ½ dl sukker ½ dl olivenolie salt og friskkværnet peber TILBEHØR 4 skiver ristet brød PRØV OGSÅ: Confiteret torsk med kapers og citron

Opskrift - sådan laver du ovndampet torsk og appelsinmarineret grønkål med hasselnødder

1. Tænd ovnen på 130°. Læg torskefileten på bagepapir i en bradepande. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Hæld ½ dl vand i bradepanden, og bag torskefileten i ovnen i 25 minutter. 2. APPELSINMARINERET GRØNKÅL MED HASSELNØDDER: Bring en gryde med saltet vand i kog. Pluk grønkålen, og skyl den godt. Læg kålen i det kogende vand i 1 minut. Hæld vandet fra, og afkøl kålen i koldt vand. Rist nødderne gyldne på en tør pande. Skyl og skær skallen af appelsinen med en tyndskræller (undgå det hvide, det har en bitter smag). Snit appelsinskallen i tynde strimler, og pres saften over en skål. Kog vand, appelsinsaft og sukker sammen, til sukkeret smelter. Kog appelsinstrimlerne i lagen i 2 minutter, og afkøl lagen. Rør en dressing sammen af olie, ½ dl af appelsinlagen og salt og peber. Bland grønkål og nødder sammen med dressingen. Servér grønkålen sammen med dampet torsk og ristet brød.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Grov kyllingeburger med squash og grøn pesto – Få opskriften her

Onsdag: Indisk linsesuppe med krydret svinemørbrad og myntecreme – Få opskriften her

Torsdag: Lammefrikassé med kastanjer, gulerødder og rødløg – Få opskriften her

Fredag: Bøf med broccoli-avocado-salat, chilifritter og sesamsauce – Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også