oksefrikadeller
Hovedretter

Oksefrikadeller og græskarsalat med granatæble

Lækre oksefrikadeller serveret med en skøn salat der er sød, salt, knasende, lun og mættende. Her får du opskriften på oksefrikadeller og græskarsalat med granatæble

Oksefrikadeller og græskarsalat med granatæble 

Tid: 35 minutter. Hviletid, fars: 30 minutter. Ovntid: 30 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
500 g hakket oksekød
2 fed hvidløg
1 håndfuld frisk mynte
1 tsk. stødt spidskommen
salt og friskkværnet peber
1 æg
2 spsk. finvalsede havregryn
1 spsk. smør til stegning
 
 
GRÆSKARSALAT
1 hokkaidogræskar
skal og saft af ½ citron
1 spsk. olivenolie 
1 knsp. salt
2 dåser kikærter
1 tsk. hvidløgspulver
1 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
150 g fetaost
½ granatæble
1 håndfuld frisk mynte
 
Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 3 måneder for 150 kr. >
 
PRØV OGSÅ: Mellemøstlige oksefrikadeller med kikærter
 

Opskrift - sådan laver du oksefrikadeller og græskarsalat med granatæble 

 
1. Rør oksekødet sammen med presset hvidløg, friskhakket mynte, spidskommen, salt, peber, æg og havregryn. Stil farsen på køl i 30 minutter.
 
2. GRÆSKARSALAT: Tænd ovnen på 175°. Skyl græskarret. Halvér det, og fjern kernerne. Skær græskarkødet i tern, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Riv citronskal over, dryp med 1 spsk. olie, drys med salt, og vend rundt. Skyl kikærter i en sigte, og tør dem i et rent viskestykke. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og vend dem med hvidløgspulver, 1 spsk. olie og salt. Bag kikærter og græskartern i ovnen i 30 minutter, indtil kikærterne er sprøde, og græskarternene er gyldne. Læg det hele i en skål, og køl let af. Pres citronsaft over, og krydr let med peber. Tilsæt smuldret fetaost, granatæblekerner og grofthakket mynte, og vend rundt.
 
3. Form små frikadeller af farsen, og steg dem i smør på en pande. Servér med græskarsalat.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Marokkansk pizza – Få opskriften her

Tirsdag: Andebryst og mellemøstlig speltsalat – Få opskriften her

Torsdag: Fish’n’chips med rodfrugtfritter – Få opskriften her

Fredag: Oksegryde med rodfrugter og rødvin – Få opskriften her