Nudelwok med krebsehaler og appelsin-sesam-dressing
Hovedretter

Nudelwok med krebsehaler og appelsin-sesam-dressing

Den farverige wokret lyser op på en mørk og kold dag. Du kan evt. skifte krebsehalerne ud med tigerrejser. Her får du opskriften på nudelwok med krebsehaler og appelsin-sesam-dressing

Forberedelsestid: 40 min
Tilberedelsestid: 30 min
Tid i alt: 1 t og 10 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

200 g krebsehaler
3 gulerødder
2 røde peberfrugter
3 spsk. sesamfrø
2 spsk. sesamolie

DRESSING

2 fed hvidløg
½ frisk rød chili
saft af 1 appelsin
saft af ½ limefrugt
1 dl tahin (sesampasta)
2 spsk. ristet sesamolie
2 spsk. sojasauce

MANGOTOPPING

1 moden mango
3 forårsløg
½ frisk rød chili
1 håndfuld frisk koriander

TILBEHØR

250 g nudler

Opskrift - sådan laver du nudelwok med krebsehaler og appelsin-sesam-dressing 

 
1. DRESSING: Pil og pres hvidløg. Rens og hak chili. Rør alle ingredienser til dressingen sammen.
 
2. MANGOTOPPING: Skræl mangoen, og skær frugtkødet i tynde skiver. Rens og skær forårsløg i tynde skiver på skrå. Rens og snit chilien. Hak koriander groft.
 
3. TILBEHØR: Kog nudler efter pakkens anvisning. Afdryp.
 
4. Skræl gulerødder, og skær dem i helt tynde stave. Rens peberfrugter, og skær dem i tynde skiver. Rist sesamfrø let i en tør wok, og tag dem af varmen. Hæld sesamolie i wokken, og tilsæt gulerødder og peberfrugter. Svits ved høj varme i et par minutter, og tilsæt kogte nudler og afdryppede krebsehaler. Varm det hele godt igennem, og tag panden af varmen. Vend appelsin-sesamdressing og ristede sesamfrø i, og top med mango, forårsløg, chili og koriander.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Kyllingebryst med serrano og waldorfsalat – Få opskriften her

Tirsdag: Shakshuka-pizza – Få opskriften her

Onsdag: Aubergineruller med bolognese og ricotta – Få opskriften her

Fredag: Forloren hare med lagbagt vinter-ratatouille – Få opskriften her