Hovedretter

Labskovs med vildtkød og rødbeder

I denne uge bliver aftensmaden fyldt med ekstra mange grøntsager, fuldkornsprodukter, fisk og magert kød. Her får du opskriften på labskovs med vildtkød og rødbeder

Labskovs med vildtkød og rødbeder til 4 personer

Labskovs lavet i en nutidig og sundere version. Mums!

INGREDIENSER TIL LABSKOVS
500 g vildtkød i tern (eller oksesmåkød)
½ l vand
1 tsk. salt samt friskkværnet peber
5 hele peberkorn
2 laurbærblade
2 store løg
½ knoldselleri
1 kg kartofler
 
TILBEHØR TIL LABSKOVS
RÅMARINEREDE RØDBEDER
200 g lange, tynde 
rødbeder
2 spsk. æbleeddike
salt og friskkværnet peber
 
TIL SERVERING
1 bundt purløg
rugbrød
 

Opskrift - sådan laver du labskovs med vildtkød og rødbeder

 
1. Labskovs: Kom kød og vand i en gryde med salt, peberkorn og laurbærblade. Kog op, og fjern skum fra overfladen. Skru ned, og lad kødet koge ved svag varme. Pil og hak løg. Skræl knoldselleri og kartofler, og skær dem i store tern. Kom løg, knoldselleri og kartofler i gryden med kødet, og kog i 45 minutter. Rør godt rundt i gryden, så kartoflerne moser lidt ud. Tilsæt lidt mere vand, hvis labskovsen er blevet for tyk. Smag til med mere salt og peber.
 
2. Råmarinerede rødbeder: Skræl rødbederne, og skær dem i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Læg dem i en skål med iskoldt vand i 30 minutter. Lad rødbederne dryppe godt af. Vend rødbederne med æbleeddike, salt og peber.
 
3. Servering: Anret labskovs i en skål eller på et fad, og drys med klippet purløg. Servér med de råmarinerede rødbeder og rugbrød.
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Laksepariserbøf på rugbrød med kålsalat – Få opskriften her

Varm nudelsalat med kylling, rodfrugter og kål – Få opskriften her

Rødbedesuppe med rugbrødschips – Få opskriften her

Lynchili med linser og svinemørbrad – Få opskriften her