Hovedretter

Kyllingefad med pikantsauce

Erstat den klassiske mørbrad med kylling for en mere hverdagsvenlig opskrift, hvor det kombineres i et fad med den lækreste pikantsauce.

Forberedelsestid: 25 min
Tilberedelsestid: 40 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

4 kyllingebrystfileter
100 g bacon i tern
Salt og peber
1 stort løg
2 fed hvidløg
1 spsk. smør til stegning
2 røde peberfrugter
250 g champignoner
1 håndfuld frisk timian
1 dåse hakkede tomater
1 spsk. koncentreret tomatpuré
200 g pikantost
1½ dl piskefløde

Tilbehør:

4 dl ris
1 håndfuld frisk timian

Opskrift - sådan laver du kyllingefad med pikantsauce

Tænd ovnen på 180°.
Steg bacon sprød på en stor pande, og lad ternene dryppe af på fedtsugende papir.
Krydr kyllingekødet godt med salt og peber, og brun dem i baconfedtet på panden. Læg kyllingen over i et ovnfast fad, og drys bacon over. Pil og hak løg, og pil og pres hvidløg. Steg begge dele på panden i smør. Rens peberfrugter, og skær dem i tern. Rens champignoner, og skær dem i skiver. Lad peberfrugter og svampe stege med på panden. Tilsæt finthakket timian. Lad det hele stege, til det tager farve. Rør hakkede tomater, tomatpuré, pikantost og fløde i panden. Smag til med salt og peber, og fordel saucen i fadet. Sæt fadet i ovnen i 20 minutter.
 
Tilbehør: Kog ris efter pakkens anvisning. Drys timian over den færdige ret, og servér med ris til.
 
 
 
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
 
 
Læs mere om: