kylling og grøntsager i grøn karry
Mad

Lækker kylling og grøntsager i grøn karry

10. december 2021
af Camilla Biesbjerg Markussen
Foto: Columbus Leth
En dejligt spicy wokret, som du selvfølgelig selv bestemmer styrken på alt efter doseringen af karrypasta. Her får du opskriften på kylling i grøn karry.
4 personer
Tid i alt 25 min

Det skal du bruge:

  • 500 g kyllingebrystfilet
  • 2 spsk. olivenolie til stegning
  • 4 gulerødder
  • 2 porrer
  • 300 g broccoli
  • 1 spsk. grøn karrypasta
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 spsk. citronsaft
  • Salt og peber

Tilbehør:

  • 4 dl ris (f.eks. jasminris)
  • 1 håndfuld kruspersille

Opskrift - sådan laver du kylling og grøntsager i grøn karry

  1. Skær kyllingefileterne i tern.
  2. Steg dem i halvdelen af olien i en wok eller dyb pande i ca. 5 minutter. Tag kødet op, og læg det på en tallerken.
  3. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Rens porrerne, og skær dem i skiver. Skyl broccoli, og skær den i små buketter. Lynsteg grøntsagerne i resten af olien i ca. 2 minutter. Tilsæt karrypasta, og steg videre i 1 minut. Læg kødet tilbage i wokken sammen med bouillon og kokosmælk, og bring saucen i kog. Skru ned til middel varme, og varm retten godt igennem i 5 minutter. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  4. Tilbehør: Kog ris efter pakkens anvisning.
  5. Servering: Anret kylling og grøntsager i grøn karry oven på ris, og drys med hakket persille.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs også