Krydret græsk farsbrød med kartofler og græsk salat
Mad

Krydret græsk farsbrød med kartofler og græsk salat

9. april 2021
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling, skovdalnordic.com
Græsk farsbrød med ekstra saft og smag fra græske godter som soltørrede tomater, oliven og feta. Få opskriften på krydret farsbrød med kartofler og græsk salat her!
45 min4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 500 g hakket lamme- og/eller oksekød
  • 2 dl sødmælk
  • 1 æg
  • 1 dl finvalsede havregryn
  • 2 tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • 1 lille håndfuld frisk timian
  • 1 lille håndfuld frisk rosmarin
  • 1 glas soltørrede tomater i olie
  • ½ glas kalamataoliven
  • 75 g feta
  • 700 g små kartofler
  • 2 spsk. olivenolie

GRÆSK SALAT

  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 agurk
  • 2 bøftomater
  • 1 rødløg
  • ½ glas kalamataoliven
  • 75 g feta
  • salt og friskkværnet peber
  • 3 spsk. olivenolie

Sådan laver du krydret farsbrød med kartofler og græsk salat

  1. Pil og hak løget meget fint. Pil og pres hvidløg.
  2. Rør hakket kød, løg, hvidløg, mælk, æg, havregryn, salt og peber sammen til en fars.
  3. Hak timian og rosmarin fint.
  4. Dræn de soltørrede tomater, og hak dem groft.
  5. Skær oliven i halve, og fjern stenene.
  6. Bræk fetaen i mundrette stykker. Rør det hele i farsen, og stil den på køl.
  7. Skrub kartoflerne, og vend dem i olivenolie og salt i en skål.
  8. Tænd ovnen på 200°.
  9. Form farsen som et brød, og læg den i et stort ovnfast fad.
  10. Fordel kartoflerne omkring farsbrødet, og steg farsbrød og kartofler i ovnen i ca. 45 minutter.
  11. Græsk salat: Rens peberfrugten, og skær den i tynde ringe.
  12. Skær agurken i skiver på skrå.
  13. Skær bøftomaterne i skiver.
  14. Skær rødløget i tynde ringe. Anret det hele på et fad, og pynt med oliven og feta brækket i stykker. Kværn salt og peber over, og dryp med olivenolie. Servér sammen med farsbrød og kartofler.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også