Hovedretter

Julecocktail

Jeg er vild med gløgg-krydderierne, så her er de kommet i en af mine andre favoritdrikke, crémant – så bli’r det ikke bedre. Servér den friske julecocktail helt kold







1 flaske Crémant de Bourgogne

GLØGGESSENS:
(ca. 1 l og nok til mange cocktails)
350 g sukker
1 flaske rødvin
2 dl portvin
2 dl appelsinsirup (kan købes i Irma og Samsø Landkøkken, tlf. 3089 5038)
fintrevet skal af 1 økocitron
fintrevet skal af 2 økoappelsiner
3 kanelstænger
3 stk. stjerneanis
5 hele kardemommekapsler
4 sorte peberkorn
3 hele allehånde
10 nelliker
1 stang god vanilje

ENDVIDERE:
Atamon

Kog ingredienserne til essensen op i en stor gryde. Lad essensen koge lidt ind, og tag det fra varmen. Lad essensen trække i ca. 3 døgn i køleskabet.
Si essensen, og hæld den på en flaske, som er skoldet og derefter skyllet i Atamon.
Hæld 1 spsk. gløggessens op i hvert champagneglas, og kom iskold crémant i.

TIP:
Du kan snyde og købe en god gløggessens, f.eks. fra Nicolas Vahé, Meyers eller Heibergs.

<<Prøv også: Hvidt og mørkt chokoknas>>

Læs mere om: