Italiensk kylling med parmaskinke
Mad

Italiensk kylling med parmaskinke

23. januar 2020
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
De fyldte kyllingebrystfileter er inspireret af den italienske klassiker saltimbocca. Her får du opskriften på italiensk kylling med parmaskinke.
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 120 g parmaskinke
  • 1 håndfuld salvie
  • 1 dl hvedemel
  • Salt og peber
  • 4 spsk. smør
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 dl hvidvin

Salat:

  • 50 g rucola
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • Salt og peber
  • 25 g parmesan
  • 10 kapersbær

Til servering:

  • 1 flute

Sådan laver du italiensk kylling med parmaskinke

  1. Bank kyllingebrystfileterne, så de er 1 cm tykke, f.eks. ved at lægge et stykke husholdningsfilm over og banke dem ud med en kagerulle eller kødhammer. Del hver kyllingebrystfilet i to stykker. Læg et stykke parmaskinke på hvert stykke, og placér et salvieblad ovenpå. Fæstn det til kødet med en tandstikker.
  2. Bland mel med salt og peber, og vend undersiden af kødet, hvor der ikke sidder parmaskinke, i melblandingen. Smelt halvdelen af smørret og al olien på en pande. Steg først kødet 1 minut på siden med parmaskinke og salvie, og vend det, og steg det yderligere et par minutter på den anden side. Hæld hvidvin på panden, og lad det simre i 5 minutter.
  3. Tag kødet af panden, og tilsæt resten af smørret. Kog væsken ind til en sauce. Drys et par hakkede salvieblade i, og smag til med salt og peber.
  4. Salat: Skyl og tør rucolasalaten, og vend den med olivenolie, balsamicoeddike, salt og peber. Riv parmesanosten groft, og fordel den over salaten sammen med kapersbær.
  5. Servering: Servér kylling og salat med lunt flute.

Læs også