Iransk oksekødsgryde med masser smag
Mad

Iransk oksekødsgryde

23. januar 2020
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Denne gryde er inspireret af en klassisk iransk ret, hvor kød og bønner simrer i en grøn sauce fyldt med urter. Her får du opskriften på iransk oksekødsgryde.
3 t og 0 min4 personer

Det skal du bruge

  • 400 g oksekød i tern
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt og peber
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 bundt forårsløg
  • 100 g bredbladet persille
  • 1 bundt frisk koriander
  • 1 spsk. stødt gurkemeje
  • ½ citron
  • ½ l grøntsagsbouillon
  • 1 dåse kidneybønner

Tilbehør

  • 4 dl basmatiris

Iransk oksekødsgryde

  1. Brun kødet i olivenolie på alle sider i en gryde.
  2. Krydr godt med salt og peber. Pil og hak løg, og pil og pres hvidløg og tilsæt til gryden.
  3. Lad løgene stege med, til de bliver bløde og begynder at tage farve.
  4. Rens forårsløg, og hak den grønne ende fint i en minihakker sammen med skyllet persille og koriander.
  5. Vend det i gryden, til det falder sammen. Tilsæt gurkemeje, og rør rundt. Hæld citronsaft og bouillon i gryden, og bring den i kog.
  6. Lad retten simre under låg i 1½-3 timer.
  7. Tilbehør: Kog ris efter anvisningen på pakken.
  8. Servering: Skyl og dræn kidneybønnerne fra dåsen, og vend dem i gryderetten.
  9. Smag til med salt og peber, og servér med ris.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs også