Hovedretter

Græskarsuppe med perlespelt, squash og græskarkerner

Græskar har en mild, let sødlig smag, som kalder på masser af krydderier.Her får du opskriften på græskarsuppe med perlespelt, squash og græskarkerner

Græskarsuppe med perlespelt, squash og græskarkerner til 4 personer

Tid: 35 minutter. Kogetid: 30 minutter. 
 
DET SKAL DU BRUGE TIL GRÆSKARSUPPE
1 kg græskar
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
5 cm frisk ingefær
1 spsk. olivenolie til stegning
1 spsk. karry
1½ l grøntsagsbouillon
 
FYLD
100 g perlespelt
1 squash
50 g græskarkerner
 

Opskrift - sådan laver du græskarsuppe med perlespelt, squash og græskarkerner

 
1. Græskarsuppe: Flæk græskarret, fjern kernerne (gemmes til fyldet), og skær skrællen af. Skær græskarkødet i mindre stykker. Pil og hak løg og hvidløg. Skræl ingefærstykket, og hak det fint. Steg løg, hvidløg og ingefær i olie i en stor gryde i 2 minutter. Drys karry på, og steg i yderligere 2-3 minutter. Tilsæt græskarstykkerne, og steg det hele godt i 4-5 minutter. Hæld bouillon ved, og læg låg på gryden. Kog suppen i 30 minutter, til græskarret er helt mørt. Blend suppen, gerne med en stavblender direkte i gryden, til suppen får en cremet konsistens. Tilsæt evt. lidt vand, hvis suppen er for tyk.
 
2. Fyld: Skyl og kog perlespelt i letsaltet vand i 10-12 minutter, til kernerne er møre. Hæld vandet fra. Skyl squashen, og skær eller riv den i tynde strimler. Rist græskarkernerne på en tør pande. Servér den varme suppe med perlespelt, squashstrimler og ristede græskarkerner.
 
TIP: Brug dit yndlingsgræskar til suppen, f.eks. butternutsquash eller hokkaido.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

Mandag: Laks bagt i ovn og vilde ris med broccoli - Få opskriften her

Tirsdag: Kyllingefrikadeller med spinat og tomatsauce - Få opskriften her

Onsdag: Koteletter stegt i paprika med kartoffelbåde og spinatsalat - Få opskriften her

Fredag: Tacos med steak og sprød salat - Få opskriften her