Hovedretter

Forloren hare med lagbagt vinter-ratatouille

Hvis en moderne mormor fik til opgave at modernisere det danske farsbrød, forestiller jeg mig, at denne ret med masser af fløde og grønt ville blive resultatet. Her får du opskriften på forloren hare med lagbagt vinter-ratatouille

Forberedelsestid: 45 min
Tilberedelsestid: 45 min
Tid i alt: 1 t og 30 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

500 g hakket svine- og kalvekød
1 løg
3 fed hvidløg
1 æg
1 dl mælk
1 dl havregryn
1 tsk. salt
friskkværnet peber
150 g parmaskinke

TOMATSAUCE

1 løg
2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie til stegning
1 dåse hakkede tomater
140 g koncentreret tomatpuré
1 dl piskefløde
½ spsk. frisk el. tørret timian
½ spsk. frisk el. tørret rosmarin
salt og friskkværnet peber

RATATOUILLE

1 rød peberfrugt
1 aubergine
1 squash
2 bagekartofler
1 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du forloren hare med lagbagt vinter-ratatouille 

 
1. Pil og hak løg og hvidløg fint. Rør kød, løg, hvidløg, æg, mælk, havregryn, salt og peber sammen til en fars. Stil farsen på køl.
 
2. TOMATSAUCE: Pil og hak løg og hvidløg fint. Svits det i olie i en gryde. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré og fløde. Smag til med timian, finthakket rosmarin, salt og peber. Lad tomatsaucen simre.
 
3. Tænd ovnen på 220°. Form farsen til et aflangt brød, og læg det i midten af et stort ovnfad. Vikl parmaskinke omkring farsbrødet, og skub det godt ind under kødet, så det holdes på plads. Fordel tomatsaucen rundt om farsbrødet. 
 
4. RATATOUILLE: Rens peberfrugt, og skyl aubergine og squash. Skær alle grøntsager i ½ cm tykke skiver. Skær bagekartoflerne i 2-3 mm tynde skiver. Anret grøntsagsskiverne skiftevis rundt om farsbrødet, så tomatsaucen dækkes. Dryp 1 spsk. olie over grøntsagerne, og krydr let med salt og peber. Bag retten i ovnen i 45 minutter, og pynt evt. med frisk timian ved servering.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Kyllingebryst med serrano og waldorfsalat – Få opskriften her

Tirsdag: Shakshuka-pizza – Få opskriften her

Onsdag: Aubergineruller med bolognese og ricotta – Få opskriften her

Torsdag: Nudelwok med krebsehaler og appelsin-sesam-dressing – Få opskriften her