forloren hare
Hovedretter

Forloren hare med bagte rodfrugter

Giv den klassiske forlorne hare en moderne opgradering med parmaskinke og rodfrugter. Her får du opskriften på forloren hare med bagte rodfrugter

Forberedelsestid: 35 min
Tilberedelsestid: 45 min
Tid i alt: 1 t og 20 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

500 g hakket svine- og kalvekød
1 løg
3 fed hvidløg
1 æg
1 dl mælk
1 dl havregryn
1 tsk. salt
friskkværnet peber
150 g parmaskinke
2 dl hvidvin
3 dl okse- eller grøntsagsbouillon
2 dl piskefløde

BAGTE RODFRUGTER

1 kg blandede rodfrugter
2 spsk. olivenolie
salt

TIL SERVERING

salvie

Opskrift - sådan laver du forloren hare med bagte rodfrugter 

 

1. Tænd ovnen på 200° varmluft. Pil og hak løg og hvidløg fint. Rør kød, løg, hvidløg, æg, mælk, havregryn, salt og peber sammen til en fars. Form farsen til et aflangt brød, og læg det i midten af et stort ovnfast fad. Vikl parmaskinke omkring farsbrødet, og skub det godt ind under kødet, så det holdes på plads. Sæt fadet i ovnen i 15 minutter. Tag fadet ud, hæld hvidvin og bouillon i bunden af fadet, og steg videre i ovnen i 30 minutter.
 
2. BAGTE RODFRUGTER: Skræl og skær rodfrugterne i både, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend med olie, og krydr med salt. Bag dem på en anden rist i ovnen i 30 minutter, til de er gyldne.
 
3. Hæld hvidvinssaucen fra fadet over i en kasserolle. Tilsæt fløde, og kog saucen op. Smag til med salt og peber.
 
4. SERVERING: Servér farsbrødet med bagte rodfrugter, og pynt med salvie.