Hovedretter

Chili con kylling

Prøv en ny version af den klassiske chili con carne, som her er lavet med hakket kyllingekød. Her får du opskriften på chili con kylling.

Forberedelsestid: 35 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE:

1 stort løg
3 fed hvidløg
1 lille frisk rød chili
1 spsk. olivenolie til stegning
400 g hakket kyllingekød
1 spsk. paprika (gerne røget)
1 tsk. stødt kanel
½ spsk. stødt spidskommen
Salt og peber
1 dåse hakkede tomater
140 g koncentreret tomatpuré
1 grøntsagsbouillonterning
2 dåser kidneybønner
30 g mørk chokolade
3 spsk. rødvinseddike

TILBEHØR:

1 spidskål
1 avocado
125 g tortillachips
1 dl cremefraiche 18 %
1 håndfuld frisk koriander

Opskrift - sådan laver du chili con kylling

 
Pil og hak løg og hvidløg. Rens chilien, og hak den fint. Steg løg, hvidløg og chili i olie i en gryde. Tilsæt hakket kylling og krydderier, og steg, til kødet er brunet. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré og evt. en bouillonterning.
 
Lad gryden simre i mindst 15 minutter. Dræn og skyl bønnerne, og rør dem i chilien. Smag retten til med chokolade, rødvinseddike, salt og peber.
 
Tilbehør: Snit spidskål fint. Halvér avocadoen, fjern stenen, og skær kødet i skiver. Servér chili con kylling med spidskål, avocado, tortillachips, cremefraiche og koriander.