Cannelloni
Hovedretter

Cannelloni med spinatfyld og ricotta

Friske og bløde lasagneplader rullet om oste- og spinatfyld – er det ikke lige, hvad man har brug for på en råkold mandag? Her får du opskriften på cannelloni med spinatfyld og ricotta

Cannelloni med spinatfyld og ricotta 

Tid: 30 minutter. Ovntid: 25 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
1 pakke friske lasagneplader
50 g parmesan
 
 
TOMATSAUCE
2 dåser hakkede tomater
2 fed hvidløg
1 håndfuld basilikumblade
salt og friskkværnet peber
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
SPINATFYLD
200 g friske spinatblade
1 spsk. olivenolie til stegning
1 håndfuld basilikumblade
50 g parmesan
250 g ricotta
1 æg
1 tsk. friskrevet muskatnød
salt og friskkværnet peber
 
PRØV OGSÅ: Cannelloni med svampe, squash og tomatsalsa
 

Opskrift - sådan laver du cannelloni med spinatfyld og ricotta 

 
1. TOMATSAUCE: Hæld hakkede tomater i en skål. Pil og pres hvidløg, og hak basilikumblade fint. Rør det i de hakkede tomater sammen med salt og peber.
 
2. SPINATFYLD: Skyl spinaten, og steg den let i olie på en pande, til den falder sammen. Afdryp den i en sigte. Hak basilikumblade, og riv parmesan fint. Rør det i ricottaen sammen med æg, muskatnød, salt og peber. Tilsæt spinat, og rør rundt.
 
3. Tænd ovnen på 200°. Fordel halvdelen af tomatsaucen i bunden af et smurt ovnfast fad. Læg spinatfyldet i en stribe på lasagnepladerne, og rul dem sammen til rør. Læg dem oven på tomatsaucen i fadet. Fordel resten af tomatsaucen over de fyldte cannellonirør. Riv parmesanost over, og sæt fadet i ovnen i 20-25 minutter, til pastaen er mør, og osten er gylden.
 
TIP: Cannelloni er cylinderformede pastarør. Hvis de ikke findes i supermarkedet, kan du rulle friske lasagneplader sammen som beskrevet i denne opskrift.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Kyllingelår og helstegt græskar med pesto – Få opskriften her

Onsdag: Minestronesuppe – Få opskriften her

Torsdag: Røstipande med røget laks – Få opskriften her

Fredag: Musaka med græsk salat – Få opskriften her