Hovedretter

All-in-one-kylling med peberfrugt

Ugens fredagsopskrift er all-in-one-kylling med peberfrugt. Få opskriften her

Køb en ordentlig (læs: gerne øko)kylling, og invitér et par venner på den nemme all-in-one-middag.

All-in-one-kylling med peberfrugt til 4 personer (slowfood)

Ingredienser

1 kylling
olie
salt
1 kg små kartofler
olivenolie
salt
2 rødløg i både
2 røde peberfrugter i
mundrette stykker
6 fed hvidløg i skiver
1 økologisk citron i tykke skiver
2 tsk. knust spidskommen
1 tsk. cayenne

Tilbehør:
salat
groft brød

Opskrift - sådan laver du all-in-one-kylling med peberfrugt

1. Del kyllingen i 10 dele: 4 lår, 2 vinger, 4 bryster. Brun den grundigt i olie på en varm pande, og krydr den med salt.
2. Skrub kartoflerne, og skær dem i mundrette stykker. Vend dem med olivenolie, og krydr med salt. Læg kartofler og kylling i et ovnfast fad, og steg dem ved 220° i ca. 40 minutter. Vend rødløg, peberfrugt, hvidløg, spidskommen og cayenne sammen med kylling og kartofler. Dryp med citronsaft, og kom citronskallerne med i retten.

3. Steg i yderligere 15-20 minutter i den varme ovn.

Servér straks med en stor salat og evt. brød til.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

MANDAG: Oksespyd med chiliolie og fennikelsalat - Få opskriften her

TIRSDAG: Sauté af svinekød 0g asparges - Få opskriften her

ONSDAG: Rimmet havkat med sommermos - Få opskriften her

TORSDAG: Spinat-frittata med pecorino - Få opskriften her

Læs mere om: