ærtesuppe
Hovedretter

Ærtesuppe med bacon og mandler

En flot grøn suppe med masser af saltet knas på toppen er vidunderlig forårsmad. Her får du opskriften på ærtesuppe med bacon og mandler

Tid i alt: 25 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

1 løg
1 fed hvidløg
1 spsk. smør til stegning
½ l hønsebouillon
500 g frosne ærter
1 dl piskefløde
1 spsk. citronsaft
salt og friskkværnet peber

BACON-MANDEL-KNAS

150 g bacon i skiver
50 g mandler

TIL SERVERING

ærteskud
groft brød

Opskrift - sådan laver du ærtesuppe med bacon og mandler 

1. Pil og hak løget. Pil og pres hvidløget. Svits løg og hvidløg i smør i en gryde, til de bliver klare. Tilsæt bouillon og ærter (gem lidt ærter til pynt). Lad gryden simre i 15 minutter. Blend suppen med en stavblender, til den får cremet konsistens. Rør fløde i, og smag til med citronsaft, salt og peber.
 
2. BACON-MANDEL-KNAS: Steg baconskiver sprøde på en tør pande. Afdryp dem på fedtsugende papir, inden du knækker dem i mindre stykker. Hak mandlerne groft, og rist dem gyldne i baconfedtet på panden.
 
3. SERVERING: Top suppen med bacon-mandel-knas, skyllede ærteskud og enkelte hele ærter. Servér med lunet brød til.
 
Læs mere om: