æggekage
Mad

Æggekage med squash, spinat og gedeost

29. september 2022
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling, skovdalnordic.com
Æg smager lækkert morgen, middag og aften. Denne æggekage overrasker med grønne indslag bestående af spinat og squash samt smagfuldt gedeost.
4 personer
Tid i alt 40 min

Ingredienser

  • 1 squash
  • smør til stegning
  • 6 æg
  • 1 dl mælk
  • salt og friskkværnet peber
  • 150 g frisk spinat
  • 150 g blød gedeost
  • 4-8 skiver rugbrød til servering

Opskrift: Æggekage med squash, spinat og gedeost

  1. Tænd ovnen på 175°.

  2. Skyl squash, og skær den i tynde skiver. Steg skiverne i smør på en pande, indtil de bliver bløde og gyldne.

  3. Pisk æg og mælk sammen, og krydr med salt og peber.

  4. Skyl spinaten, og steg den sammen med squash, indtil den falder sammen.

  5. Hæld æggemassen på panden. Fordel gedeost i mindre stykker i æggemassen, og sæt panden i ovnen i ca. 20 minutter, indtil æggemassen er fast.

Vi anbefaler at servere æggekagen med ristet rugbrød. Hvis du ikke har en pande, der kan tåle at komme i ovnen, kan du bage æggekagen i et ovnfast fad, når du har stegt grøntsagerne.

Læs også