Æggekage med ristet rødbede og gedeost
Mad

Æggekage med ristet rødbede og gedeost

4. oktober 2018
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Rødbede og gedeost er et match made in heaven. Prøv kombinationen i en klassisk æggekage, der kan bikses sammen uden det store besvær. Her får du opskriften på æggekage med ristet rødbede og gedeost
50 min4 personer
Tid i alt 1 t og 15 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g rødbeder
  • 2 rødløg
  • 1 håndfuld frisk rosmarin
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 ovnfast fad, 20 x 30 cm

ÆGGEKAGE

  • 6 æg
  • 1 dl mælk
  • salt og friskkværnet peber
  • 100 g frisk gedeost

TIL SERVERING

  • 1 håndfuld frisk rosmarin
  • ½ rugbrød

Opskrift - sådan laver du æggekage med ristet rødbede og gedeost

1. Tænd ovnen på 180°. Skræl rødbeder, skær dem i både, og fordel dem i et ovnfast fad. Pil rødløg, skær dem i grove både, og fordel dem i fadet. Hak rosmarinblade fint, og drys dem over fadet. Dryp med olie, krydr med salt og peber, og vend rundt. Sæt fadet i ovnen i 25 minutter, til rødbederne er møre. 2. ÆGGEKAGE: Pisk æg, mælk, salt og peber sammen i en skål, og hæld massen over rødbederne i ovnfadet. Top med små stykker gedeost. Sæt fadet i ovnen i yderligere 25 minutter, til æggemassen er fast og gylden. 3. SERVERING: Pynt æggekagen med rosmarin, og servér med ristet rugbrød.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Kyllingelår med ristet italiensk kartoffelsalat – Få opskriften her

Tirsdag: Laksesalat med gulerødder og brombær – Få opskriften her

Onsdag: Grøntsagscurry med sorte ris – Få opskriften her

Fredag: Fyldt butternut med tabbouleh og kalvekebab – Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også