https://imgix.femina.dk/media/60933493d32e4fb8b247469d5040d926.jpg
Mad

Hellefisk og artiskokker med purløgs-hollandaise

26. juli 2010
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens fredagsopskrift er hellefisk og artiskokker med purløgs-hollandaise. Få opskriften her






2 artiskokker
1 økologisk citron
300 g hellefisk, uden skind og ben
lidt smør
salt
ENDVIDERE:
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk. citronsaft
lidt salt
150 g smør
1 bundt purløg, hakket
TILBEHØR:
½ kg nye kogte kartofler
100 g blandet salat
citronbåde
Knæk stilkene af artiskokkerne, og skyl artiskokkerne. Kom dem i en gryde med kogende, letsaltet vand sammen med saft af 1 citron og den pressede citron. Lad artiskokkerne koge i 20-30 minutter, alt efter størrelse. Tjek, om de er færdige ved at trække et blad af. Kommer det nemt af, er artiskokken færdig. Lad dem dryppe af med bunden i vejret i en si.
Læg imens fisken på bagepapir på en bageplade, og kom smør og salt på. Bag den ved 175° i en forvarmet ovn i 10-15 minutter, eller til den er akkurat tilberedt.
Smelt 150 g smør i en kasserolle, kom æggeblommer, citron og salt i en anden kasserolle, og pisk, til de skummer. Hæld forsigtigt det smeltede smør i æggeblommerne, dog uden at vallen (det hvide i bunden) kommer med. Pisk hele tiden. Tag kasserollen af varmen, så saucen ikke bliver for varm. Pisk, til saucen er tyk og blank, og kom hakket purløg i. Smag til, og servér straks hellefisk, artiskokker, salat, sauce og citron.
Opskriften er til 2 personer

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

https://imgix.femina.dk/legacy/media/fa49ac60dbfe4c82b71c610f4b2da74a.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/6cc5eb89b05346949fa1e945ea838b0a.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/b6ba8c29f2eb49d99f5315604b49aa92.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/a0b1c0f6c0b04a5281a51332a76e0783.jpg

Læs også