Mad
16. marts 2022

Frikadeller med grøn hvedekernesalat

Giv de sprøde frikadeller et rustikt modspil med masser af fibre og vitaminer. Her får du opskriften på frikadeller med grøn hvedekernesalat
Af: Camilla Zarah Lawes
frikadeller

Foto: Columbus Leth

Giv de sprøde frikadeller et rustikt modspil med masser af fibre og vitaminer. Her får du opskriften på frikadeller med grøn hvedekernesalat
4 personer
Tid i alt 45 min

FRIKADELLER

  • 500 g hakket kalv og flæsk (gerne fra friland)
  • salt
  • 1 æg
  • 1 dl mælk
  • 4 spsk. hvedemel
  • 1 stort løg
  • 1 spsk. paprika
  • 2 spsk. solsikkeolie til stegning

GRØN HVEDEKERNESALAT

  • 3 dl hvedekerner
  • ½ agurk
  • ½ bundt grønne asparges
  • 2 modne avocadoer
  • 1 håndfuld bredbladet persille

SALATDRESSING

  • ½ dl olivenolie
  • 3 spsk. æblecidereddike
  • 1 spsk. honning
  • salt og friskkværnet peber
Annonce

1. FRIKADELLER: Rør kød med salt, æg, mælk og mel i en skål. Pil og riv løget groft, og bland det i farsen sammen med paprika. Lad farsen trække i 15 minutter.

2. GRØN HVEDEKERNESALAT: Kog hvedekernerne efter anvisningen på pakken, og køl dem af. Skræl agurken, flæk den, skrab kernerne ud, og skær den i skiver. Skyl aspargesene; knæk den nederste, træede ende af, og skær aspargesene i skiver. Halvér avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Skyl og tør persillen, og hak den groft. Vend grøntsagerne sammen med hvedekerner og persille.

3. SALATDRESSING: Rør ingredienserne til dressingen sammen, og dryp den over salaten.

4. FRIKADELLER: Form frikadellefarsen til kugler med en spiseske, og steg dem på alle sider i olie på pande. Skru ned for varmen, og lad frikadellerne stege videre, til de er gyldne og gennemstegte.

Få mere mad-inspiration i Faktas tilbudsavis

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.