Mad
1. december 2014

Frikadeller med æble, timian og stuvet spidskål

Denne uges hverdagsopskrifter er lækre retter med ægte julesmag Her får du opskriften på frikadeller med æble, timian og stuvet spidskål
Af: Timm Vladimir
https://imgix.femina.dk/media/article/1448-mad-4.png

Foto: Columbus Leth

Frikadeller med æble, timian og stuvet spidskål til 4 personer

Frikadeller er og bliver skøn hverdagsmad. Og en kold frikadelle på en skive rugbrød er hellere ikke at fornægte. Disse frikadeller får en god syrlig smag fra både æblejuice og friske æbletern. INGREDIENSER TIL FRIKADELLER 50 g rasp 80 g æblejuice 1 lille løg 1 æble 10-15 kviste frisk timian 400 g hakket kalv og flæsk salt muskatnød smør + olie til stegning STUVET SPIDSKÅL 1 lille spidskål 50 g smør til stegning salt muskatnød 1-2 dl piskefløde TILBEHØR TIL FRIKADELLER kogte kartofler

Opskrift - sådan laver du frikadeller med æble, timian og stuvet spidskål

1. Frikadeller: Bland rasp og æblejuice i en skål. Lad det trække i 10 minutter, til det er blevet til mos. Pil løget, og hak det fint. Skyl æblet, og skær det i små tern. Pluk bladene af timiankvistene. Læg kødet i en skål sammen med løg, æble, timian, salt og et nip revet muskatnød. Tilsæt raspblandingen, og rør farsen til frikadeller sammen i en røremaskine eller med en elpisker i 5-6 minutter, til farsen er fast. Form farsen til frikadeller på størrelse med et æg, og steg dem i smør og olie på en pande i ca. 4 minutter på hver side. 2. Stuvet spidskål: Skær spidskålen i tynde strimler. Brun smørret i en gryde, og hæld spidskålen i. Lad kålen mørne – den må gerne tage lidt farve. Krydr med salt og revet muskatnød efter smag. Tilsæt fløde, og kog det langsomt ind under omrøring, til fløden er tyknet. Servér som tilbehør til frikadellerne sammen med kogte kartofler.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Lammerack med krydrede hvide bønner – Få opskriften her

Svinekoteletter med brombærkompot og kartoffelmos – Få opskriften her

Helstegt kylling med gransalt og ovnbagte kartofler – Få opskriften her

Bygotto med rødbeder og friske krydderurter – Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/madplan_banner_86.png

Læs også