https://imgix.femina.dk/media/db050b5452254b0ab8c33a57bdf72cc6.jpg
Mad

Sprøde blæksprutteringe

9. februar 2023
af Julie Hey
Foto: Bjørn Jakobsen
Sprøde calamari eller blæksprutteringe er en lækker snack eller forret, du kan servere for gæsterne. Få en nem opskrift her.
4 personer

Det skal du bruge til sprøde blæksprutteringe

  • 300 g blækspruttekrop
  • 1 æg
  • ½ spsk kværnet peber
  • ½ l solsikkeolie
  • 3 dl panko eller rasp
  • Havsalt
  • 1 citron

Dressing

  • 5 forårsløg
  • 2 dl mayonnaise, gerne Hellmann's
  • 1½ spsk Ravigotte el. sød sennep
  • Kværnet peber

Sådan laver du sprøde blæksprutteringe

  1. Skyl og rens forårsløgene, halver dem på langs og hak dem groft. Rør mayonnaisen med Ravigotte-sauce og forårsløg og smag til med peber.

  2. Skær blæksprutten i ringe.

  3. Pisk ægget sammen med peber.

  4. Varm olien i en sauterpande.

  5. Dyp blæksprutteringene i æg, dernæst i panko og steg dem sprøde i den varme solsikkeolie lidt ad gangen - ca. ½ min.

  6. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

  7. Drys de sprøde blæksprutteringe med lidt havsalt og server dem til den hjemmelavede spruttedressing med citronbåde.

Læs også