persillerodssuppe
Forretter

Persillerodssuppe med kammuslinger

af Louisa Lorang 10. november 2021
Foto: Anders Schønnemann
Opskriften er en del af en komplet gæstemiddag. Her får du opskriften på forretten, persillerodssuppe med kammuslinger og en praktisk indkøbsliste.
3 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g persillerødder
  • 300 g kartofler
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • olivenolie til stegning
  • 1 bundt timian (med kødsnor omkring)
  • 1½ l varm hønsefondel
  • 2 dl piskefløde
  • salt og hvid peber

EKSTRA

  • 2 persillerødder
  • rigeligt olie til stegning
  • flagesalt
  • 8-12 kammuslinger
  • lidt plukket kørvel og timian

TILBEHØR

  • citron
  • brød

Sådan laver du persillerodssuppe med kammuslinger

  1. Skær persillerødder og kartofler i grove stykker, og sautér dem i olivenolien sammen med løg og hvidløg. Det skal ikke tage farve, men må gerne stege i 5-8 minutter.
  2. Kom timianen ved, og hæld fond eller bouillon på. Sæt låg på gryden, og lad det hele simre under låg i 30-40 minutter. Fisk timianen op, og blend suppen med en stavblender.
  3. Tilsæt fløden, og smag til med salt og hvid peber; lad suppen koge op igen.
  4. Skær imens persillerødderne i ultra tynde strimler med en tyndskræller, og steg dem i olie i en varm gryde, til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på køkkenrulle, og krydr med flagesalt.
  5. Fjern den lille muskel, der sidder på siden af dine kammuslinger. Dup dem tørre på køkkenrulle, og rist dem i lidt olie på en varm pande, bare 1 minut eller 2 i alt.
  6. Krydr med salt, og anret suppen i 4 varme, dybe tallerkener. Kom et par kammuslinger i hver tallerken suppe. Vend friteret persillerod med kørvel og timian, og top det oven på suppen.
  7. Servér straks med citronbåde og groft brød.