persillerodssuppe med kammuslinger
Forretter

Persillerodssuppe med kammuslinger

af Louisa Lorang 19. januar 2012
Foto: Anders Schønnemann
Opskriften er en del af en komplet gæstemiddag. Her får du opskriften på forretten, persillerodssuppe med kammuslinger og en praktisk indkøbsliste

Persillerodssuppe med kammuslinger

(4 personer)500 g persillerødder, skrællede300 g kartofler, skrællede2 løg, hakkede2 fed hvidløg, hakkedeolivenolie til stegning1 bundt timian (med kødsnor omkring)1½ l varm hønsefondel. grøntsagsbouillon2 dl piskeflødesalt og hvid peber

 

Endvidere til persillerodssuppe med kammuslinger:

2 persillerødderrigeligt olie til stegningflagesalt8-12 kammuslingerlidt plukket kørvel og timian

 

Tilbehør til persillerodssuppe med kammuslinger:

citronbådegroft brød

 

Sådan laver du persillerodssuppe med kammuslinger:

Skær persillerødder og kartofler i grove stykker, og sautér dem i olivenolien sammen med løg og hvidløg. Det skal ikke tage farve, men må gerne stege i 5-8 minutter. Kom timianen ved, og hæld fond eller bouillon på. Sæt låg på gryden, og lad det hele simre under låg i 30-40 minutter. Fisk timianen op, og blend suppen med en stavblender. Tilsæt fløden, og smag til med salt og hvid peber; lad suppen koge op igen.Skær imens persillerødderne i ultra tynde strimler med en tyndskræller, og steg dem i olie i en varm gryde, til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på køkkenrulle, og krydr med flagesalt.Fjern den lille muskel, der sidder på siden af dine kammuslinger. Dup dem tørre på køkkenrulle, og rist dem i lidt olie på en varm pande, bare 1 minut eller 2 i alt. Krydr med salt, og anret suppen i 4 varme, dybe tallerkener. Kom et par kammuslinger i hver tallerken suppe. Vend friteret persillerod med kørvel og timian, og top det oven på suppen. Servér straks med citronbåde og groft brød.

Vinforslag: Chardonnay Les Penitens 08 Alphonse Mellot eller Gavi di Gavi 2010 Alfiero Boffa fra Kjær og Sommerfeldt, www.kogs.dk 

 

Dessert:

Chokoladelage med rødbedeguf

SÅDAN BLIVER DET ENDNU NEMMERE:* Lav suppen dagen i forvejen.* Lav persillerodsfritter samme dag, op til 6 timer inden de skal bruges.* Skyl salat, og klargør urter til både forret og hovedret; opbevar dem i fryseposer i køleskabet i op til 12 timer.* Klargør mørbraden med bacon op til 1 døgn før brug.* Lav jordskokkecreme dagen i forvejen, og lun den inden servering.* Bag kagen op til 2 døgn før brug. Opbevar den i køleskab.* Sylt rødbeder dagen i forvejen.* Lav rødbedeguf i op til 1 time før brug.

INDKØBSLISTE TIL GÆSTEMENUEN

FRUGT & GRØNT1 bundt estragon2 rødbeder1 æble800 g persillerødder1 bundt timiankørvel2 citroner1 kg jordskokker300 g skrællekartofler1 kg små kartofler200 g blandet salat

KØL & FRYShønsefond (el. grøntsagsbouillon)piskefløde1 l sødmælk1 dl pasteuriserede æggehvider150 g bacon i skiver1 svinemørbrad (ca. 600 g)

  FISKEHANDLEREN8-12 kammuslinger

KOLONIALgroft brød150 g mørk chokolademandler1 stang vanilje

TJEK AT DU HAR2 løg2 fed hvidløgolie til stegningsalt, flagesaltpeber, hvid peberæbleeddikeolivenoliesmørsukker4 ægmel