Forretter

Kikærtesalat og kylling

Kog kikærterne selv, eller køb dem på dåse, hvis du har travlt. Jeg foretrækker de små kikærter til en salat. De friske blåbær giver en flot farvekombination og skøn smag. Pestoen fås i supermarkeder. Husk at udbløde kikærterne!





(Frokost/let middag, 4 personer)
2 dl små tørrede kikærter
1 glas Svansø Pepperfruit Walnut Pesto (130 g)
100 g friske blåbær
2 spsk. frisk-nippet persille, basilikum, merian eller oregano
salt og kværnet peber
evt. lidt citronsaft
2 store kyllingebryster
4 skiver parmaskinke
2-3 rødløg i kvarter
lidt olie
1 spsk. honning
frisk timian
sprøde salatblade

Udblød kikærterne i koldt vand i 8 timer. Kog dem i nyt, saltet vand i 1 time. Lad dem dryppe af og køle af. Vend dem med halvdelen af pestoen (den er stærk), blåbær og krydderurter. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Skær et snit på tværs af kødet, og smør et lag pesto på. Luk det sammen, og pak skinken godt omkring. Brun kødet i lidt olie, og steg det ved svag varme, til det er gennemstegt. Tag det af. Svits løgene i ca. 5 minutter. Dryp honning og timian over, og lad det karamellisere. Skær kødet i skiver, og anret med løg og salatblade. Spis kikærtesalaten til.

Prøv også: Koteletter med kikærter og abrikoser



Hovedretter - til
hverdag og fest
Dejlige desserter og
skønne kager
Madplan til hele
ugen
Køb dit køkkenudstyr
i feminashoppen.dk