grillede asparges
Mad

Grillede asparges med lun skaldyrssalat

14. november 2021
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Asparges og skaldyr er en god kombination. Her kan du bruge både grønne og hvide asparges. Bare husk, at de hvide skal skrælles og koges lidt længere tid end de grønne. Beregn 3-4 hvide asparges pr. person
2 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 16 små cherrytomater
  • 2 tsk. oliekværnet peber
  • 2 tsk. sukker
  • 1-2 bdt. grønne asparges
  • 150 g sorte tigerrejer (frost)
  • 150-200 g store kammuslinger (frost)
  • 1½ spsk. olivenolie
  • 1 nip chiliflager
  • 1 fed presset hvidløg
  • 2 spsk. hakket persille
  • 1 spsk. friskhakket basilikum
  • ½ spsk. finthakket citronskal
  • lidt oliesalt og peber

TILBEHØR

  • skiver af ristet brød/flutes
  • citronbåde

Grillede asparges med lun skaldyrssalat

  1. Bag tomaterne først: Halvér dem, og læg dem på en plade med bagepapir. Dryp med lidt olie, sukker og peber, og bag dem i 30-40 minutter ved 150°.
  2. Knæk den nederste, træede ende af aspargesene, og kom dem i kogende letsaltet vand i 2 minutter. Kom dem straks i koldt vand, til de er helt kolde. Lad dem dryppe af i et viskestykke.
  3. Tø skaldyrene op, og dup dem helt tørre. Pil rejerne, hvis det ikke er gjort. Skær begge dele i medium terninger, og vend det med olie, chili, hvidløg, persille, basilikum og citron.
  4. Varm to pander op, den ene gerne en grillpande. Gril aspargesene på den i lidt olie. Krydr med salt og peber. Rist hurtigt skaldyrsblandingen på den anden pande. Steg ved god varme, til rejerne har skiftet farve. Krydr med salt. Anret den varme salat over aspargesene, pynt med de små tomater, og servér med brød og en citronbåd til.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Læs også