fyldte svampe
Forretter

Fyldte portobellosvampe

af Susanne Palmqvist 19. juli 2021
Foto: Anders Schønnemann
De store svampe har en kraftig, næsten kødagtig smag. Derfor kan de godt tåle et krydret fyld. Læg en mild skive gedeost på toppen, hvis du kan lide det
10 min 4 personer
Tid i alt 30 min

Det skal du bruge

  • 4 store portobellosvampe
  • 4 tsk. olivenolie
  • Salt og kværnet peber

Topping

  • 2-3 skiver lufttørret skinke
  • 1 lille løg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • ½ spsk. olivenolie
  • 3 tomater, hakkede
  • Lidt timian
  • 2 små gedeoste i olie (fås i bægre med 3 stk.)

Tilbehør

  • Godt brød og lidt
  • Mikset grøn salat

Opskirft - sådan laver du fyldte svampe

  1. Skær skinken i strimler. Hak løgene. Halvér tomaterne, og tag indmaden ud. Skær resten i små terninger.
  2. Steg skinke og løg lysebrune i olien. Rør tomater i, og steg det i kun 1 minut. Smag til med timian og salt og peber.
  3. Skær stokken af svampene, og læg dem med bunden opad på en plade beklædt med bagepapir. Dryp med olien, og drys med lidt salt og peber.
  4. Bag dem midt i en 200° varm ovn i 6 minutter.
  5. Fordel fyldet på midten, og læg en halv skive gedeost ovenpå.
  6. Gratinér dem i oven under medium grillvarme, til osten bliver blød og let gylden.
  7. Servér svampene varme eller lune med brød og salat.

 

Kan du ikke få nok af fyldte svampe? Så se med her, hvor vi har fundet flere lækre opskrifter med svampe

Andre lækre opskrifter