Forretter

Brunch for hele familien

Det er skønt, når hele familien er hjemme i weekenden. Start dagen med hygge i sofaen med skøn morgenmad til en god film. Mie fra Madling.dk har givet os 3 nemme opskrifter!

Omelet (1 stk)

Det skal du bruge:

2 æg
Smør til stegning
Salt og peber
Et par skiver tyndtskåret skinke

Sådan gør du:

Rør æggene og salt og peber sammen med en gaffel. Hæld dem på en pande med smør og brun omeletten på begge sider.
Læg et par skiver skinke på midten og klap den sammen.

Omelet

Arme riddere (2 stk)

Det skal du bruge:

2 skiver toastbrød
0,5-1 dl minimælk
Smør til stegning
1 banan
Nutella
2 tsk hakkede smuttede mandler

Sådan gør du:

Kom mælken op i en dyb tallerken og vend stykkerne af toastbrød i mælken (på begge sider). Det skal gøres forholdsvis hurtigt, det er ikke meningen, at brødet skal ligge og suge mælken. Kom brødet på en varm pande med smeltet smør. Brun stykkerne på begge sider ved svag varme. De skal have en 5-6 min. Anret brødet på en tallerken og pynt med banan-stykker, Nutella og mandler på toppen.
Serves med et glas koldt mælk. Velbekomme og god morgen.

Arme riddere

Prøv også opskriften på fuldkornspandekager

Morgen trifli (1 person)

Det skal du bruge:

1 spsk smør
1 spsk honning
1 dl havregryn
2,5 dl græsk yoghurt 2%
En lille håndfuld ribs
1 skive frisk ananas

Sådan gør du:

Smelt smør og honning på en pande. Kom havregrynene på panden og rist dem til de let gyldne. Hæld havregrynene op på et par stykker køkkenrulle og lad dem køle af og blive sprøde. Kom skiftevis græsk yoghurt og de ristet havregryn ned i glasset, så det kommer til at ligge i lag. Slut af med yoghurt og pynt med ananas og ribs på toppen.

Trifilli

Læs her hvordan du og dine børn får en god start på dagen

Læs mere om: