Boghvede-pandekager med laks og purløg
Forretter

Boghvede-pandekager med laks og purløg

af Susanne Palmqvist 31. marts 2021
Foto: Anders Schønnemann
Pandekager med boghvedemel får en fin nøddeagtig smag. I Frankrig hedder de galettes og fås med alverdens former for fyld. En af de dejligt enkle er denne her med cremefraiche, laks, salat og rødløg
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 portion pandekagedej af boghvedemel
  • 6-8 flotte skiver røget laks

FYLD

  • 2 små rødløg, finthakkede
  • 1 bdt. purløg
  • 1 bakke rucolasalat
  • ca. 2 dl cremefraiche
  • 18 % fintrevet citronskal af 1 økocitron
  • salt og kværnet peber

TILBEHØR

  • fintstrimlet salat af f.eks. (rød) spidskål og rucola, dryppet med olie og citron

Den er velegnet til en frokost, eller du kan rulle dem sammen og tage dem med på picnic. Et glas kølig rosé smager skønt til

(6-8 pandekager)

Sådan laver du boghvede-pandekager med laks og purløg

  1. Lav dejen, og lad den stå i ½-1 time.
  2. Pisk den igennem.
  3. Kom ganske lidt fedtstof på panden, og bag tynde pandekager, så store som muligt.
  4. Gør fyldet klar: Hak løgene meget fint, og snit purløg.
  5. Smør en stor skefuld cremefraiche på hver pandekage.
  6. Riv lidt citronskal hen over.
  7. Læg lidt rucola oven på sammen med en skive laks, og drys med hakket løg og purløg.
  8. Fold kanterne ind. Servér dem med en let salat dryppet med olie og citron.

Kartoffel-pandekager med røget laks

Andre lækre opskrifter