Timm Vladimir: Min mors rabarbercrumble
Mad

Timm Vladimir: Min mors rabarbercrumble

2. juli 2015
af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Denne rabarbercrumble skal du bage, når sommerregnen trommer på taget, eller når dagen går på hæld, og den søde tand løber i vand. Det har min mor gjort, så længe jeg kan huske.
4 personer
Tid i alt 50 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g rabarber
  • 100 g sukker
  • 100 g smør
  • 150 g hvedemel
  • 100 g brun farin

TIL SERVERING

  • Cremefraiche eller vaniljeis
  • evt. rød skovsyre

Rabarbercrumble af Timm Vladimir

  1. Rens rabarberne (gerne i en spand vand helt ude ved rabarberbedet, hvis du har mulighed for det).
  2. Skær rabarberne i stykker på 1-2 cm, og fordel dem i et ovnfast fad.
  3. Drys sukkeret over.
  4. Forvarm ovnen til 220°.
  5. Skær smørret i små tern, og smuldr dem sammen med mel og brun farin, til det ligner grov rasp. Drys crumbledejen over rabarberne, og bag kagen i ovnen i ca. 25 minutter.
  6. Lad kagen hvile i 10 minutter, før du serverer den med cremefraiche eller en kugle vaniljeis. Pynt evt. med rød skovsyre.

Vild med rabarbercrumble? Så prøv også rabarber- og jordbærtrifli med makroner og vaniljecreme

Timm Vladimir om sin mors opskrift på rabarbercrumble:

– Denne rabarbercrumble skal du bage, når sommerregnen trommer på taget, eller når dagen går på hæld, og den søde tand løber i vand. Det har min mor gjort, så længe jeg kan huske.

Tips til rabarber:

  • Kombinér altid rabarber med noget sødt – for eksempel sukker, jordbær, vanilje eller andre søde frugter, som vil give modspil til den syrlige smag i rabarber.
  • Rabarber kan holde sig i køleskabet i en uge og også fryses ned – Husk dog altid at fjerne de grønne blade på rabarber, inden du bruger stænglerne, da de kan være lidt giftige. Dette gælder naturligvis også, hvis du fryser rabarberen ned eller opbevarer den i køleskabet.

Timm Vladimir er fast kok hos Femina. Vil du se flere af Timm Vladimirs opskrifter, kan du finde dem her.

Læs også