påskekage
Mad

Påskekage med chokolade og appelsin

6. april 2017
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Giv en klassisk intens chokoladekage et påske-tvist ved at tilføje smag af appelsin og en dekorativ spiselig fuglerede på toppen. Her får du opskriften på en påskekage med chokolade og appelsin

Påskekage med chokolade og appelsin

Tid: 20 minutter. Bagetid: 30 minutter. Hviletid: 6 timer Antal personer: 12 DET SKAL DU BRUGE 200 g mørk chokolade med appelsinsmag 150 g smør 150 g kokos- eller rørsukker 5 æg 1 tsk. bagepulver 1 nip salt 1 springform, ca. 25 cm i diameter smør og kakaopulver til springformen
PYNT 1 pakke orangegrene (fra Toms) 1 pose små påskeæg PRØV OGSÅ: Gul påskekage med marcipan

Opskrift - sådan laver du påskekage med chokolade og appelsin

1. Tænd ovnen på 175°. Smelt forsigtigt chokolade, smør og sukker i en gryde. Tag det af varmen, og lad blandingen køle lidt af. 2. Del æggene i blommer og hvider. Rør æggeblommer, bagepulver og salt i chokoladeblandingen i gryden, til dejen er jævn. Pisk hviderne stive i en skål, og vend dem forsigtigt i dejen med en dejskraber, til dejen er glat og ensartet. 3. Smør springformen, og drys med kakaopulver, så hele formen er dækket. Fordel dejen i formen, og bag den i ovnen i ca. 30 minutter, til kagen er netop gennembagt (tjek med tandstikker eller kniv). 4. Lad kagen køle af, og sæt den herefter på køl i mindst 6 timer, gerne natten over. 5. PYNT: Læg orangegrene i en krans på kagen, så de danner en rede, og fordel påskeæggene ovenpå. PRØV OGSÅ: Lav selv de lækreste påskeæg - få 3 opskrifter her
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også