Påskeæg - 3 skønne opskrifter
PÅSKEÆG MED NOUGATCRUNCH
Påskeæg med nougatcrunch er nemme at lave, og så smager de vildt godt. Lav dem til dine børn eller med dine børn. Alle kan være med. Og så er det jo virkelig sejt at give hjemmelavede påskeæg til dem, man har drevet gæk med. 
50 g brændte mandler
100 g nougat
400 g Original Odense Marcipan
200 g lys overtræk eller mælkechokolade
Lidt smeltet hvid chokolade
Lidt finthakkede brændte mandler til pynt
Opskrift - sådan laver du påskeæg med nougatcrunch
1. Hak de brændte mandler groft. Bland dem med nougat og tril massen til 10 små kugler.
2. Sæt dem i fryseren i 20-30 minutter eller til de er frosne.
3. Del marcipanen i 10 stykker og tryk dem let flade. Form dem om den iskolde nougat som påskeæg og læg dem på bagepapir.
4. Smelt chokoladen over vandbad og overtræk æggene. Fyld det hvide chokolade i en lille sprøjtepose eller en frysepose. Klip et lille hul og lav mønstre på æggene. Drys med lidt hakkede, brændte mandler, inden chokoladen er størknet.
5. Lad chokoladen sætte sig og servér dine påskeæg kølige eller fra køleskab.
Inden du sætter tænderne i de hjemmelavede påskeæg skal du måske lige indtage en god påskefrokost. Få opskrifterne på en lidt anderledes påskefrokost - smushi - smørrebrød i miniformat
PÅSKEÆG MED CITRONLIKØR OG HVID CHOKOLADE
Påskeæg hører påsken til! Lav dem selv, og overrask familie og venner med en sød, lille værtindegave til påskefrokosten. Her får du opskriften på påskeæg med citronlikør, citronskal og hvid chokolade

400 g Original ODENSE Marcipan
1/2 dl limoncello (citronlikør)
1 tsk. revet citronskal
1 dl flormelis
200 ODENSE Mørk Overtræk
100 g ODENSE Hvid Chokolade
1 tsk. revet citronskal
Opskrift - sådan laver du påskeæg med citronlikær og hvid chokolade
1. Rør marcipanen med limoncello eller anden citronlikør, citronskal og flormelis. Form marcipanen til 12 æg, brug gerne lidt flormelis på hænderne, og sæt dem på bagepapir.
2. Smelt overtræk over vandbad eller temperer chokoladen. Overtræk æggene med chokoladen og sæt dem på bagepapir.
3. Smelt den hvide chokolade forsigtigt over vandbad, og fyld den i en sprøjtepose. Sprøjt tynde striber af hvid chokolade på de størknede æg.
4. Drys med en smule revet citronskal. Servér æggene når chokoladen er stivnet.
PÅSKEÆG MED SVESKER OG ROM
Påskeæg med svesker og rom smager skønt. Men husk, de er kun til voksne, da de indeholder alkohol. Nyd dem til kaffen, eller giv dem som en fin værtindegave 
100 g svesker
3 spsk. appelsinsaft
3 spsk. mørk rom
400 g Original Odense Marcipan
1 tsk. fintrevet appelsinskal af en usprøjtet appelsin
225 g mørk overtræk eller chokolade
Lidt revet appelsinskal
Opskrift - sådan laver du påskeæg med svesker og rom
1. Klip sveskerne i små stykker (eller hak dem). Kom dem i en skål med appelsinsaft og rom, tildæk dem og lad dem trække i 10-15 minutter.
2. Ælt marcipanen med appelsinskal og svesker. Rul marcipanen til en rulle og del den i 8 stykker og form dem til æg.
3. Smelt chokoladen over vandbad og overtræk påskeæggene. Sæt dem på bagepapir og fyld resten af den smeltede chokolade i en sprøjtepose eller en frysepose med et lille, hul i. Dekorér æggene med chokoladen og drys med appelsinskal.
4. Servér ved stuetemperatur eller køligere
Anvendes chokolade som overtræk på æggene, kan du finde en guide til temperering af chokoladen her