mandelkage
Desserter

Mandelkage med espresso-topping

2. december 2015
af Sanna Kekäläinen
Foto: Sanna Peurakoski
En blød mandelkage får mindst 10 point oveni, når du topper den med en cremet espressoglasur og hakkede valnødder. Få opskriften på mandelkage med espresso-topping her

Mandelkage med espresso-topping ca. 20 stk.

Tid: 20 minutter. Bagetid: 20 minutter.    DET SKAL DU BRUGE TIL MANDELKAGE 200 g blødt smør  1½ dl sukker 3 æg 50 g mandler 4 dl hvedemel 2 tsk. bagepulver 1½ dl sødmælk   Espresso-topping 100 g smør 6 dl flormelis ca. ½ dl stærk espresso 50 g valnødder en bradepande, 20 x 30 cm   Er du vild med denne mandelkage? Så vil du sikkert også kunne lide denne mandelkage med 2 slags chokolade  

Opskrift - sådan laver du mandelkage med espresso-topping

  1. Mandelkage: Tænd ovnen på 200°. Pisk smør og sukker sammen med en elpisker. Pisk æg i et ad gangen. Hak mandlerne fint, og bland dem med mel og bagepulver. Tilsæt de tørre ingredienser skiftevis med mælken, og rør rundt, indtil dejen er ensartet. Fordel dejen i en bradepande beklædt med bagepapir. Bag kagen i ovnen i ca. 20 minutter, til den er fast, men stadig fugtig. Tag kagen ud af ovnen, og lad den køle helt af.   2. Espresso-topping: Smelt smør i en gryde. Hæld flormelis i en skål, og tilsæt espresso langsomt, mens du rører rundt. Hold evt. lidt espresso tilbage. Glasuren må ikke blive for tynd. Rør smeltet smør i kaffeglasuren, og lad massen køle af i 10 minutter.   3. Smør espresso-cremen ud over kagen. Hak valnødder, og drys dem ovenpå. Lad toppingen tørre lidt, og skær kagen ud i ruder.   PRØV OGSÅ: Julebag: Alle julens skønneste kager