https://imgix.femina.dk/media/6579ab3880f347c1b3f82867a108449b.jpg
Mad

Kokostrøfler med lys og mørk chokolade

31. marts 2022
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Nyd disse delikate petitfours efter en god middag sammen med en kop kaffe, men pas på – de er yderst vanedannende!
12 stk

DET SKAL DU BRUGE

  • 125 g god lys chokolade
  • 1¼ dl piskefløde
  • 10 g blødt smør
  • 2 spsk. kokosmel

OVERTRÆK

  • 75 g god mørk smeltet chokolade

PYNT

  • 75 g finthakket lys chokolade

Hak chokoladen helt fint, og kom den i en skål. Varm fløden, til lige før den koger, og hæld den forsigtigt over chokoladen, mens du rører med en dejskraber, så chokoladen smelter helt. Tilsæt smør og kokosmel, og rør godt. Stil det tildækket og koldt i minimum 4 timer. Tril massen til 12 kugler (lidt større end pebernødder). Sæt dem på en tallerken, og stil dem i fryseren i 1 time.
Smelt den mørke chokolade i en lille skål over et vandbad. Hak den lyse chokolade, og stil den klar på et spækkebræt. Tag trøffelkuglerne ud af fryseren, og dyp dem i den varme smeltede chokolade - tag to gafler til hjælp. Tril kuglerne i den hakkede lyse chokolade. Stil dem køligt, til de skal serveres.

Læs også