chokoladekage
Desserter

Kage med hvid chokolade-ganache

af Mai Knauer 16. september 2015
Foto: All Over Press
De mange æggehvider gør kagen fantastisk luftig. Det lækre lag ganache i midten skal dog nok sørge for at holde den på plads!
30 min 10 personer
Tid i alt 1 t og 5 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 12 æggehvider
  • 1 tsk. salt
  • 275 g sukker
  • 1 tsk. vaniljeessens
  • 150 g hvedemel
  • 1 randform
  • lidt smør til formen

CHOKOLADEGANACHE

  • 9 dl piskefløde
  • 375 g hvid chokolade, gerne i knapper

PYNT

  • 2 håndfulde kokosflager

Opskrift - sådan laver du kage med hvid chokolade-ganache

 

  1. Tænd ovnen på 180°. Pisk æggehvider sammen med salt i en stor skål. Tilsæt sukker og vaniljeessens lidt ad gangen, og pisk æggehviderne helt stive. Sigt hvedemel i, og vend forsigtigt massen sammen.
  2. Hæld blandingen i formen. Bag kagen i ovnen i 30 minutter, eller til kanterne slipper. Afkøl kagen på en rist i 1 time.
  3. Chokoladeganache: Hæld halvdelen af fløden i en gryde, og kog den kort op. Tilsæt chokolade, og lad den smelte i fløden. Stil cremen i køleskabet, til den er kold.
  4. Pisk resten af fløden stiv, og rør den godt ind i den afkølede chokolademasse.
  5. Løsn kagen fra siderne med en smørkniv. Skær den i 2 dele på tværs med en skarp brødkniv.
  6. Smør et lag ganache på den nederste del, og læg den anden del ovenpå.
  7. Smør resten af ganachen på siderne og toppen af kagen. Pynt med kokosflager.

 

Har du lyst til mere kage? Så kan du lave verdens bedste chokoladekage

 

 

Andre lækre opskrifter