Zabaione
Desserter

Italiensk dessert: Zabaione

Tekst og foto: Marte Aubert 16. februar 2018
Forkæl dig selv og en, du holder af, med denne cremede og bløde italienske zabaione.
2 personer
Tid i alt 20 min

 

Det skal du bruge til din zabaione:

 

3 æggeblommer

30 g sukker

80 ml sød æblecider

Brug evt. en sød dessertvin som Marsala i stedet for cider

Ca. 300 g blandede bær

Lidt mørk chokolade

Evt. biscotti

Desuden:

En gryde og en metalskål til et vandbad

Kan du li' zabaione, skal du også prøve en klassisk tiramisu.

Så nemt er det at lave zabaione:

Forbered et vandbad: Tag en gryde og en metalskål, der dækker hele grydens åbning, men som ikke rører ved grydens bund. Fyld vand i gryden – skålens bund må ikke røre ved vandet. Varm vandet op og hold det lidt under kogepunktet.

Pisk æggeblommer og sukker luftigt. Rør cideren i. Hæld blandingen i metalskålen og stil den over vandbadet. Pisk æggemassen med en håndmikser, til blandingen bliver tyk og cremet. Det tager 8-10 min.

Anret zabaionen i små, pæne skåle eller glas, pynt med bærrene og riv lidt mørk chokolade over. Servér gerne biscotti til. 

Kan du li' zabaione, skal du også prøve en klassisk tiramisu.

Andre lækre opskrifter